PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

5
mar

Legenden om de lesbiske havmåger

I 1970’erne opdagede et hold forskere i USA, at der var en tydelig homoseksuel tendens iblandt  kvindelige havmåger. Mellem 10 og 15 procent af bestanden i Vestamerika havde lyst til at flyve væk sammen, vingespids i vingespids – sjovt nok især i det homo-liberale Californien. Siden da har videnskaben forsøgt at genfinde disse dameglade måger for at undersøge fænomenet nærmere, men indtil videre uden held. Måske var det en and.

Men hvis historien er sandfærdig, er der mange måger om den homofile skæbne. Og det er noget frygteligt noget, hvis man spørger nogen. Al Gore for eksempel. Det er synd for dyrene – men iblandt mennesker er homoseksuelle tendenser selvFØLGElig både naturlige og normale.

Indenfor naturvidenskaben har der længe hersket den teori, at homoseksualitet er forårsaget af »noget hormonelt« allerede i fosterstadiet. Miljøforkæmpere påstår derimod, at visse former for forurening efteraber østrogen og dermed gør naturen mere bøsset. Enten er det vores skyld, at dyr og mennesker bliver homoer, eller også er det naturens egen.

Homoaktivister i USA støtter ikke den forskning, som miljøets fronttropper gerne vil have gennemført. Det eneste formål med at søge en årsag til homoseksualitet er vel at kunne finde en kur, er det forenklede ræsonnement. Lebbe-mågerne skal have lov til at bygge rede i forstæderne, udruge donoræg sammen og flyve til San Fran for at kigge på Priden en gang om året, uden at nogen stiller spørgsmålstegn ved det naturlige i det.

Sandt eller ej, de lesbiske havmåger fik god pr i 1970’erne, ikke mindst med Tom Wilson Weinbergs smukke sang Lesbian Seagull fra 1979. Kærlighedssangen kunne også nydes i den sofistikerede tegnefilmssatire, Beavis and Butt-Head Do America midt i 90’erne. Det er ikke kønt, men du kan høre den her

 


OM MÅGEN

Livret: Alt lige fra små skadedyr til pomfritter og fiskepinde. Måger er ikke kræsne og har endda udviklet en evne til at filtrere saltvand, så de kan drikke det.

Fysik: Måger har hypermobile kæbeled, som tillader temmelig grådige bordmanérer.

Levealder: 7-10 år i gennemsnit. Der er dog set eksempler på måger, som har kunnet fejre deres 49 års fødselsdag. Så fortjener man sgu da en stripper.

Bestand: Rigelig, så vidt vides.


Illustreret af StineStregen

Læs om flere homodyr her