PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

Boganmeldelse

2
dec

Kernefamilien redefineret

BOGANMELDELSE: Karla Leger Mor og Børn og Hvor er Karlas Far?

Forlaget Siesta har med Karla Leger Mor og Børn og Hvor er Karlas Far? udgivet to børnebøger, der på sin helt egen underholdende, samt lærerige måde fortæller om den lille pige, Karla, og hvordan hun trods ikke at have vokset op i hvad den danske opfattelse ville betegne som en”’kernefamilie”, alligevel lever et ganske dejligt liv, sammen med sin mor.

Bøgerne, forfattet af Pia Olsen og Karla Elena Olsen, med tilhørende simple, men yderst charmende illustrationer af Ina Korneliussen, viser at det præcis er i det dynamiske samspil mellem de korte opsummerende sætninger, der beretter om hverdagsbegivenhederne i Karlas liv – såsom aflevering i børnehaven, Disney Sjov om fredagen, og leg med vennerne – og de farverigt nuttede tegninger, at ælle-bælle fortællingerne kommet til live i deres enkelthed.

I Hvor er Karlas Far? får den 4-årige titelperson fortalt af sin mor at hun er kommet til verden ved hjælp af en sæddonor. Karla er ikke helt sikker på, hvad det egentlig vil sige, at hun kommer fra en sæddonor, men på trods af, at hun ingen person har i sit liv, der har påtaget sig en decideret far rolle, tages dette ikke tungt på nogen måde:
”Det gør nu heller ikke så meget, for Karla har travlt med at lege med alle sine venner.”

Bedsteforældrene, legekammeraterne, og moderens vennekreds opfylder alle mere end nok de omsorgsfulde roller hun måtte have brug for i løbet af hverdagens trummerum.

Emnet om kunstig befrugtning bearbejdes kun sagligt; på pædagogisk tegn-og-fortæl vis skildres Karlas undfangelse og fostrets voksende stadier over to sider, i en afmystificerende klargørelse af et fundamentalt livsspørgsmål donorbørn kan have omkring deres tilblivelse.

Den anden bog, Karla Leger Mor og Børn, der kan læses som en slags efterfølger, omhandler hvorledes en familie også kan se ud, istedet for nødvendigvis at være støbt efter en normativ ’far-og-mor kageform’. I begge bøger præsenteres barnet nemlig for de forskellige familiekonstellationer, der findes i dagens Danmark; mor-og-barn, mor-og-mor, hvilket repræsenteres i form af veninden Tildes regnbuefamilie, eller ikke-dansk far-og-mor, er blot et par eksempler der mødes på bare få sider.

Ligesom der er en leg med en ideen om hvad ordet “familie” egentlig betyder, er der det også i ren bogstavelig forstand, når Karla f.eks. påtager sig moderrollen overfor sine egne dukker, og hun sammen med vennen, Ferdinand, forestiller sig at der bor en lille familie af grønne rosinspisende spøgelser under sofaen. Dette er en herlig korrekt skildring af børns opfindsomme fantasiverden fra forfatternes side.

Hver bog ender på samme måde; Karla gives et godnatkys af sin mor før hun falder i søvn. Og dette er på mange måder det endelige (k)ærlige punktum, der kan sættes i forhold til spørgsmålet om et barns trivsel som produkt af en mere eller mindre utraditionel opvækst.

5 af 5