PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

3
jun

Jævnt kedeligt, sympatisk green card-drama

FILMANMELDELSE: I Do
London Lesbian and Gay Film Festival

Den britiske bøsse, Jack, har et dejligt liv i New York City, hvor han arbejder som fotografassistent og hænger ud med sin bror og dennes kone, Mya. Da broren bliver dræbt i et biluheld, overtager Jack faderrollen for Myas og brorens nuttede datter, Tara.

Syv år senere er Jacks arbejdsvisum pludselig udløbet, men han vil ikke forlade Mya og den bedårende Tara. Han gifter sig derfor med sin lesbiske veninde, Ali, men da udlændingepolitiet begynder at tjekke deres forlorne forhold efter i sømmene, lader hun sig hurtigt skille. Jacks nye kæreste, Mano, en drømmefyr af en spansk-amerikansk arkitekt, vil gifte sig med ham, men det nytter ikke noget, for selvom homoægteskab er tilladt i NYC, er det stadig ulovligt i føderationen USA, og kan derfor ikke sikre Jacks green card. Situationen tilspidses, da Mano vil flytte tilbage til Spanien – og vil have Jack med. Gode råd er dyre, og Jack skal træffe svære beslutninger.

I Do foregår udelukkende i et lækkert, kreativt middelklasseunivers; Ali og Jack vælter rundt til ferniseringer og middagsselskaber, og hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at det er helt almindeligt at bo i vilde penthouse studios i NYC, selvom man bare læser til sygeplejerske eller er fotografassistent. Denne Sex & The City-agtige glittede fernis er lidt irriterende – til gengæld er det vildt imponerende hvor flot filmen er blevet på et crowdfundet budget.

http://www.youtube.com/watch?v=92tXGsF6s4Q

Tematiseringen af, at løfter – at erklære “I do” – også gælder i ikke-ægteskabelige forhold, og både med og uden officielle papirer, er banal, men også eviggyldig. Det er altid relevant at tage homoægteskabsdebatten op i en homofilm, og i I Do twistes den med den ligeså politisk nødvendige debat om immigration og opholdstilladelse i Guds eget land. Menneskelige relationer er afhængige af løfter om troskab og loyalitet, men statens velsignelse af disse stadig er kun forbeholdt nogle.

Filmens største problem er, at Jack ikke er en særlig spændende karakter, endsige spilles særlig godt af David W. Ross. Ross har selv skrevet og produceret filmen ud fra en personlig frustration over prop 8 (forslag om at fastholde at ægteskab kun kan være mellem en mand og en kvinde. Forslaget er nu nået til den amerikanske højesteret og forventes afsluttet i juni i år). Jack er for pæn og glat og dødkedelig, og det er derfor svært helt at forstå, hvordan han overhovedet er havnet i et lækkert liv med spændende mennesker omkring sig.

I Do er et fint, sukkersødt drama med lidt kant (om end en blød, lyserød, plysset en af slagsen). Se den, hvis du elsker Sex & The City og mænd, der elsker følelser.

2 af 5