TEATERANMELDELSE: Look Mummy, I’m Dancing
Katapult, ILT Festival 2013
Look Mummy, I’m Dancing er en medrivende og vittig monolog om og af Belgiens første transperson Vanessa Van Durme. Vi er vidner til en intim dans, hvor Vanessa med sikre og yndefulde bevægeler fører os gennem hendes historie fra det ydre til det indre, fra sorg til glæde, fra mand til kvinde. Forestillingen bør overøses med superlativer som stærk, bevægende, kraftfuld, smuk, berigende og indsigtsfuld. Men intim er nok det mest rammende ord. Denne forestilling er en personlig og modig skildring om at finde sig selv og at turde ikke være som andre.
Vi bliver inviteret ind i Vanessa Van Durmes hjem, verden og sprudlende sind. Hun står der i sin lyserøde silkeunderkjole og bare fødder og blotter sin sjæl for øjnene af os. Dette er hendes historie og kun hendes. To store meget gammeldags dukker, en dreng og en pige, er, ud over et bord og to stole, kulisserne til hendes fortælling.
Vi lukkes ind i Vanessas verden gennem et par komiske betragtninger omkring Manden og Kvinden. Grove stereotype tanker som får publikum til at le af de to køn – og manden især. Derefter tager hun hårdt fat om livet på os og giver en svingom vi sjældent glemmer. Hun danser hen over det stereotype – for stykket er alt andet end dét og Vanessas liv er alt andet end normalt. Hun vender det hele på hovedet og drejer det 180 grader mens hun fortæller os om sit liv fra fødsel til nu. Stereotyperne bliver til sproglige finurligheder og eftertænksomhed. Ord bliver til faldgruber, hvor Vanessa har været udsat for alt fra uvidenhed og til de fleste fordomme og misforståelser. Nogle fordomme grines der af, men underliggende mærkes en tragisk skæbne. Vanessas liv har ikke været en dans på roser.
Vi følger hendes fortælling fra hendes fødsel som dreng i Belgiens triste grå gader til kønsskifteoperationen i det solrige Marokko. Fra de forliste forhold, overlevelse gennem prostitution, et fængselsbryllup, et oprør i Spanien, og hendes første seksuelle oplevelse efter operationen til hendes liv som danser. Hun betror os alle de intime detaljer, intet overlades til fantasien. Vanessa har sproget og ordet i sin magt, men selv om hun ikke glemmer at snakke om sex, så er det ikke deri det intime opstår. Det er ikke kønnet, der er i spil i kønsskifteoperation, men derimod følelserne og tankerne. Det intime opnås med den ærlige og personlige kontakt til publikum. Det er en modig historie og Vanessa skaber den hyggelige og trygge atmosfærer ved nærvær og fortrolighed og en god portion selvindsigt, selvironi og humor. Hun danser ind i hjertet med træsko på og jeg går derfra med en større indsigt og forståelse af det at leve i en forkert krop.
Hvis du altid har undret dig over hvordan det egentlig hænger sammen med det der mand/kvinde-i-samme-krop-halløj, så kom ned og få serveret fordomme og ærlighed i en morsom og dybt bevægende monolog. Hvis du lige præcis ved hvordan det hænger sammen så kom alligevel og få en smuk og intim fortælling med sproglig force. Du vil ikke fortryde det. Jeg vil gerne sige tak for dansen Vanessa Van Durme.
