PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

15
okt

Infernal: Vi er splittet mellem gay og rå

af Dea Daily

Lina og Paw er blandt de største partymakers i Danmark. I mange år har Infernals udtryk og attitude – både visuelt og musikalsk – også kildet i homomiljøet.

Dance-duoen Infernal behøver næppe nogen nærmere introduktion. Siden 1997 har de været elsket af mainstreamlyttere og oftest hadet af anmeldere for deres jantelovsforagtende greb om musikken. Gennem årene har de brudt utallige musikalske dogmer og tendenser i tiden med en tilbagevendende flirten med 90’ernes æstetik og lydbillede. Konsekvens: En lang række hits og guldsælgende plader.

Undervejs skete der det, at visse dele af homomiljøet fik et kæmpe crush på Lina Rafn og Paw Lagermann. Om ikke før, så i hvert fald med det fjerde studiealbum, From Paris to Berlin. Her slog Infernal sig fast som et band med solid gay appeal – noget, som Paw og Lina selvfølgelig har opdaget.

Har altid haft homomusik på anlægget
PROUD! tog en snak om blandt andet dét med kollegerne og vennerne backstage under deres Danmarksturné. Paw lægger ærligt ud: »Jeg har fundet ud af, at jeg har lyttet til homomusik hele mit liv uden at være klar over det. Helt vildt! Det var Erasure, Frankie Goes to Hollywood, disco som Diana Ross – MEGA homomusik. Og jeg dyrker det stadig den dag i dag, jeg elsker det,« konstaterer han smilende og tilføjer: »Så det måtte gå sådan her. At vores musik på én eller anden måde har den homoappeal, den har. Nåh ja – og så kan man sige, at jeg også endte med at blive en flot fyr! Og det kan de selvfølgelig godt lide.«

Læs resten af artiklen her og find ud af, hvad Paw og Lina har at sige om blandt andet betonlebber, koklokker og forfængelighed.

Læs flere artikler, interviews og anden lækkeras om LGBTer i dansk musik i PROUD! Magazine #5 her

 

http://www.youtube.com/watch?v=pRfvZZP0aSE