PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

4
nov

Hvor er Naomi Campbell?

FILMANMELDELSE: Naomi Campbel
CPH:DOX 2013

Naomi Campbel har international premiere senere på måneden på CPH:DOX, hvor den også deltager i hovedkonkurrencen DOX:AWARDS om at blive kåret som årets internationale dokumentar. I konkurrencen lægges der vægt på dokumentarfilm, der “… udmærker sig ved et stærkt personligt udtryk, ved deres filmiske kvaliteter – og ved at insistere på dokumentarfilmens plads i biografmørket.”

Herfra er der enighed i, at dokumentarfilm hører hjemme i biografen – om Naomi Campbel også gør bør dog være til diskussion.

I dokumentaren følger vi Yermén, der er transkønnet og gerne vil opereres, så hun kan blive den hun er: en kvinde. Yermén har et ikke uproblematisk forhold til en mand og så er hun venner med en ældre dame. Hun arbejder som teletarotkortlæser (hvordan får man det job?) og er meget spirituel. Men pengene er små og det er ikke nemt at være fattig, transkønnet og tilmed udnævnt til lokal heks i Santiago. Derfor forsøger hun at komme med i en tv-konkurrence om en valgfri plastikoperation.

I forbindelse med konkurrencen møder hun en immigrant, der gerne vil vinde så hun kan komme til at ligne Naomi Campbell. Naomi lægger navn til filmen, men meget mere gør hun ikke for den.

Og det er desværre kendetegnende for filmen, at de enkelte dele ikke væves sammen i en større fortællingen. Strukturen er umotiveret og uforståelig. Det er ærgerligt, for når dokumentaren virker, fornemmes en historie, der er relevant at fortælle og som i øjeblikke brænder stærkt igennem. F.eks. i scenen, hvor Yermén i håb om at blive en del af en tv-konkurrencen fortæller, hvorfor hun ønsker denne operation. Eller når hun har sex med sin kæreste.

Naomi Campbel ville have haft godt af en metafortælling eller simpelthen en fortællerstemme, der kunne hjælpe seerne med at forstå de mere abstrakte sekvenser. Man strider sig igennem lange, stillestående billedepassager, der vel er ment som en poetisk beskrivelse af Yerméns sindsstemninger, men som sjældent bliver ladet med mening. Der er simpelthen ingen ramme hvori det poetiske kan udfolde sig.

Dokumentaren er en rå og rustik oplevelse og det virker som, at der er et potentiale for at fortælle en vigtig og hudløst ærlig historie. Potentialet bliver bare aldrig forløst. Den overdrevne minimalisme opløser historien så den fortalte fortælling bliver forvirrende og nærmest kedelig.

1af5_web
Naomi Campbel vises under CPH:DOX d. 13.-17. november 2013