PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

16
maj

Homovejen fører væk fra Mormonkirken

af Dea Daily

Hvis Bo springer ud som bøsse i det danske mormonsamfund, vil han ikke længere være en del af fællesskabet. Nu fører han et dobbeltliv for på den ene side at udleve sit sande jeg og på den anden side beholde de venner og den livsstil, han ikke kan undvære.

 


OM BO

• Mormon og 34 år
Ønsker at være anonym, fordi Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige ikke accepterer homoseksuel praksis. Bo lever derfor i skabet.
Mormoner tror på, at Jesus Kristus leder deres kirke. Det foregår igennem åbenbaringer til kirkens præsident, som anses for at være en profet. De har deres egen skriftsamling, Mormons Bog, som studeres sammen med Bibelen og andre hellige skrifter.


I præcis halvdelen af sit liv har Bo været mormon. Da han var 17 år, mødte han missionærerne fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som er mormonernes officielle men mindre mundrette navn. Få år senere, da kirken allerede var helt central i hans liv, forstod Bo, at han er bøsse. Men homoseksualitet er en klokkeklar enkeltbillet ud af menigheden. Først nu, efter mange år, begynder han at tage de første skridt hen imod det søde, syndige liv – og væk fra kirkens regelsæt.
»Jeg føler, at mit liv er ved en skillevej. I og med, at jeg er begyndt at dyrke min seksualitet mere, og i hvert fald acceptere hvor stor en del af mit væsen den er, så går jeg ned ad en sti, hvor der er no turning back,« fortæller Bo.

Ingen i den kristne menighed, der udgør det meste af hans omgangskreds, ved at han er homo. Med undtagelse af en anden mormon-fyr, han tilfældigt opdagede på Boyfriend.dk
»Pludselig så jeg, at han kiggede på min profil,« fortæller Bo grinende, »og så skrev jeg BUSTED til ham. Men det var selvfølgelig fordi, jeg vidste, at jeg selv var busted.«

Læs resten af historien om Bo her

8 Responses

  1. Jesper

    Ja det er hårdt at komme ud af mormonkirken, selv kom jeg endelig ud af kirken for lidt over et år siden, og det har været et af de bedste valg, jeg nogensinde traf. Selvfølgelig har det haft nogle konsekvenser. Men Bo vi er mange, der har måttet gå igennem det samme! Du er ikke alene! Kender vel omkring 10 homoseksuelle mormoner i Danmark. Halvdelen lever dobbeltliv… Mit råd, tøv ikke med at melde dig ud. Du afleverer bare en underskrevet seddel til din biskop og så modtager du et brev hvor der står at du har 30 dages fortrydelsesret. Efter de 3 dage er du fri. Du behøver ikke give nogen forklaring.

  2. Ulrich

    Har også selv forladt kirken for at springe ud som homoseksuel. Da menigheden havde vænnet sig til tanken var der nu ikke nogen problemer.
    For lige at aflive myten om total udelukkelse og fordømmelse så har jeg min mand med til julegudstjeneste hver anden år. De komme alle hen og hilsen + en krammer ;0)
    Tror at hvis du vil ha’ problemer med medlemmerne så kan du skabe dem og sådan er det jo med så meget….

  3. Jan

    Hej Bo
    Håber du passer på dig selv og i sidste ende vælger det der gør dig glad helt inde i. Det er hårdt at forlade kirken ingen tvivl om det, men det skader vist en mere, at leve sit liv halvt om halvt eller lunkent ;)Skab dig et støttende netværk, som ikke afhænger om du møder op til alle møderne og forhåbentlig kan du finde noget fred, ved at vide er vi er en del herunde som har været igennem en livsbane der minder om din egen.

  4. thomas larsen

    Kære Proud
    I må lige tjekke op på mormon kirken .. er selv ex mormon og homo. Jeg har forladt kirken og går i en anden Kristen kirke og har det fantastisk. Det er ikke fordi jeg er åben homo men fordi jeg har mødt Kristus i en kristen kirke. At i kalder mormon kirken kristen passer ikke… de er ikke regnet for kristne mellem andre store kristne kirker, men som en sekt

  5. Michael

    Af alle de ting du kunne have kommenteret ved denne artikel Thomas Larsen, så vælger du fokusere på en pseudo debat som finder sted ude på den kristne højrefløj. Hvad med et par støttende ord eller et skulder klap til manden, for at fortælle sin historie?

    Desuden er def. på en sekt en gruppe af personer, som bekender sig til visse særlige religiøse meninger ell. troslærdomme og som derfor har skilt sig ud fra et større kirkesamfund.

    Eksempel: Den danske folkekirke er udgået fra den katolske kirke ved reformationen i 1536.
    Den danske folkekirke er derfor en sekt.

    1. Kære alle – tusind tak for jeres personlige indspark.

      Og til Thomas Larsen: Om hvorvidt mormonkirken er kristen eller ej er en langhåret diskussion, som PROUD! ikke så nogen mening med at gå ind i. Artiklen beskriver mormonkirken hovedsagligt ud fra Bo’s definition, da det er HAM, der er historien.

      Bedste hilsener,
      Dea Daily

  6. Jesper

    Mormoner betegner sig selv som “kristne”, men ja Thomas, der er da noget i det du siger, for sammenligner man mormonernes Kristus med andre kristnes og biblens Kristus er der om end mange ligheder også rigtig mange forskelle. Men jeg vil stadig give kirken ret til at kalde sig for en kristen kirke. Eller er der patent på ordet kristen???

  7. Jesper

    Hovedproblematikken er at homoseksuelles rettigheder er = 0 i mormonkirken. Derfor lever mange homoseksuelle mormoner dobbeltliv i kirken, hvor de på den ene side giver sig ud for at leve et “rent” liv og på den anden side lever et hemmeligt homoseksuelt liv. Men hvorfor så være mormon? Hvis man vitterligt tror på det, så ved man, at man ikke har en jordisk chance for at opnå den yderste herlighed af frelse, fordi man begår “homoseksuelle synder”. Homoseksuelle får nok aldrig rettigheder i mormonkirken, men hvem ved.. Sorte mennesker var jo ikke betragtet som ligeværdige mennesker i mormonkirken indtil 1970’erne…!!! Er så glad for, jeg meldte mig ud 😉