PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

9
nov

Lesbisk kærlighed under 2. verdenskrig

FILMANMELDELSE: The Night Watch

Forfatteren Sarah Waters har med succes rystet den lesbiske fiktions middelmådighed af sig. Hun har præsteret både prestigefyldte bogpriser og at sende romaner med homoplot hænderne på gennemsnitlige, engelske kvinder med pagehår og sekretærjob.

Overgangen fra roman til film er hovedsagligt vellykket for Sarah Waters’ fjerde roman The Night Watch. Handlingen udspiller sig i London omkring 2. Verdenskrig, hvor fire kvinders skæbener vikles ind i hinanden. Som en lille fortælleteknisk finte starte vi i midten af historen og ser, hvordan det hele ender. Derefter rejser vi tilbage i tiden og bliver klogere på hvorfor, hvornår og hvordan de fire hovedpersoner havner, hvor de gør. Det fungerer ikke optimalt og en del af filmens suspence ryger desværre på den bekostning.

Castingen kan jeg ikke sætte en finger på. Især Anna Maxwell Martin som den opofrende, men sårende Kay, der flakker hvileløst rundt i Londons gader er meget velfungerende. ntensiteten i forholdet mellem de fire kvinder fremstår dog ikke nær så tydelig som i bogen. Man fornemmer, at det har knebet lidt med tiden til at folde relationerne ordentligt ud, og som tilskuer kæmper jeg lidt med at forstå, hvorfor kvinderne i det hele taget er tiltrukket af hinanden. Måske af samme årsag er det svært at blive grebet af den angstfyldte krigsstemning, der ellers løber som en understrøm gennem bogen.

Ligesom de tidligere anmelderroste film Tipping the Velvet, Fingersmith og Affinity er det BBC, der står bag filmatiseringen. Man mærker straks en umiskendelig, dyster BBCsk krimistemning, der altid er garant for hæderlig visuel kvalitet, men desværre også et dominerende soundtrack med liiiidt for insisterende violiner.

The Night Watch har alt i alt mange forventninger at leve op til. Bogen er fænomenal, og de tidligere filmatiseringer, især Tipping the Velvet, der nærmest er gået hen og blevet en homofilmisk helligdom, var enorme succeser. Nogen helligdom går The Night Watch næppe hen og bliver, men et enkelt halleluja er den dog aboslut værd.

3 af 5
[product id=”6245″]