PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

19
sep

Homofoben havde en bondegård

FILMANMELDELSE: Tom at the Farm
Originaltitel: Tom à la Ferme

Skuespiller/manuskriptforfatter/instruktør-vidunderdreng Xavier Dolan bevæger sig ind på nyt territorium med den thriller-ish Tom at the Farm. Dolan har i en alder af blot 24 allerede et imponerende cv med filmene I Killed My Mother, Heartbeats og Laurence Anyways. Som han selvfølgelig alle sammen har skrevet, instrueret og spillet hovedrollen i. Canadieren har utvivlsomt et kæmpe talent. På alle tre fronter. Det er faktisk så stort, at det næsten ikke er usmageligt at skulle se ham lade kameraet kæle for sit eget ansigt. Igen. Og igen. Og igen.

Denne gang har Dolan fået lidt hjælp til skriveriet. Manuskriptet er baseret på et skuespil af Michel Marc Bouchard (ham, der også skrev forlægget til Lilies) og Bouchard har også givet en hånd med tilpasningen til film. Det er historien om Tom, der fyldt med sorg, tager fra Montreal til en malkegård, midt i ingenting, for at deltage i sin afdøde kærestes begravelse og besøge dennes familie. Her opdager han, at moderen er uvidende om både hans eksistens og sønnens seksualitet. Det samme gælder dog ikke broderen, et veritabelt røvhul, der truer Tom til at opretholde illusionen om en ikke-eksisterende kæreste ved navn Sarah (der til damernes fornøjelse spiles af Evelyne Brochu fra Orphan Black).

Vi ser straks Dolan rulle sine største forcer ud i form af den visuelle æstetik og de næsten pinagtigt langtrukne øjeblikke, der får luften til at dirre af uforløst spænding. Med det samme Tom træder ind i gårdens dystre univers, lægger der sig en klam hånd om nakken på os. Vanviddet lurer lige om hjørnet i moderens hysteriske latter, broderens totalt fejl-kalibrerede følelsesliv samt en ugennemsigtig tåge af løgne og ting man ikke taler om. Der udspiller sig et gysende billede af samspillet mellem det homoseksuelle selvhad og homofobien. Det er mørkt, mystiskt og, selvom alt skriger i én, at man skal løbe laaangt væk, er det meget, meget dragende. Også for Tom, der af uforklarlige årsager finder sig ude af stand til at forlade kærestens udørk af en hjemby.

Selvom soundtracket er høj kvalitet, er det for mig klart de auditivt underspillede sekvenser, der får de små hår til at rejse sig. Nogle gange får den faktisk så meget på Hitchcock-violinerne, at det vipper lige på kanten af kliché. Egentligt ligesom filmen som helhed; den lægger sig nogle gange lige på kanten af corny. Men jeg synes dog, at knægten slipper godt fra denne øvelse ud i creepynes. Og det virker unægteligt til at lidt faste rammer har været sundt for drengen, for Tom at the Farm er et strammere fortælleteknisk foretagende end for eksempel Heartbeats, hvor Dolan bare holdt vild (omend imponerende) legestue med stil og stemninger. Canadas homoseksuelle enfent terrible er muligvis blevet noget, der minder om voksen.

Selv smurt ind i mudder og med dødt malkekvæg på nakken, kan Dolan få et gudsforladte ingenmandsland på grænsen mellem kærlighed og sindsyge til at se smukt ud. Tom at the Farm er et unikt og ekstremt flot bidrag til årets LGBT-filmrepetoire.

4af5_web