PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

3
okt

Homo-hadende præsident nomineret til Nobels Fredspris

Anti-Georgien, anti-Tjetjenien, anti-homo, anti-overtøj. Den jævnligt topløse, altid homo-hadende Vladimir Putin er blevet nomineret til Nobels Fredspris.

Hvert år inviterer den norske Nobel-komité en vifte af grupper og individer til at komme med nomineringer til Fredsprisen. Disse inkluderer blandt andre tidligere vindere, universitetsprofessorer, regeringsmedlemmer og altså også den russiske interesseorganisation Academy Of Spiritual Unity And Cooperation Of Peoples Of The World, der har trukket nomineringen op af hatten. Der slås i nomineringen i særdeleshed på tromme for Putins forhandlinger, der fik den syriske præsident, Bashar Assad, til at overlevere kemiske våben til de internationale myndigheder. Sandt som det nu er, kan zaren af homofobi, dog næppe se sig fri for at have været involveret i handlinger, der ikke ligefrem har fremmet venskabet mellem nationer. Ud over at have gennemført en vifte af love, der gør livet for LGBTer i Rusland særdeles farligt, har han i sin regeringstid blandt andet hygget sig med krig mod det tjetjenske folk, angreb på Georgien og efter sigende også våbensalg til Syrien.

Russerne var straks friske på at sammenligne nomineringen med Obamas. Obama fik Nobels Fredspris i 2009 og til ingens store overraskelse mener russerne, at Putin har gjort sig meget mere fortjent til den end Obama nogensinde har. Ydmyg som han er, har Putin ikke selv villet udtale sig om nomineringen. De gode nyheder er, at der sandsynligvis lander cirka 250 nomineringer på Nobel-komiteens bord i år. Det er umiddelbart kun selv-nomineringer, der ikke tages til overvejelse. Men det vejer forhåbentligt ikke tungt, når den kommer fra den nomineredes vodkavenner i Moskva. Vi krydser fingre for, at verden ikke er gået fuldstændig fra forstanden.