PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

26
jun

Hate crime-drama laver en pinlig maveplasker

FILMANMELDELSE: Defying Gravity

John »Griff« Griffith bor sammen med sin barndomsven Todd på det testosteronbombede Lambda Kappa Tau kollegie. Griff er vellidt (muligvis fordi, det er ham, der har ansvaret for øllet) og bilder alle ind, at han har et lækkert damebekendtskab, som han jævnligt sniger sig ud til.

I virkeligheden er damen dog en herre, nemlig drengenes tredje barndomsven, Pete. Griff vil helst gemme deres forhold allerbagerst i skabet, men da Pete en aften bliver udsat for en voldsom hate crime, må han genoverveje sine prioriteter.

I 1998 blev den collegestuderende Matthew Shepard tortureret og myrdet i Wyoming, USA. Tilblivelsen af Defying Gravity i 1999 er meget bevidst sket i kølvandet på denne episode. Men selvom filmen sætter fokus på det hypermaskuline broderskabsmiljø, der uden tvivl avler massevis af LGBT-fordomme, er det en tam omgang.

Skuespillet er langt under par og lider samtidig under de katastrofale replikker, der står i kø for at blive brølet ud. Råberi lader til at være de medvirkendes yndlingsredskab til at dække over pauvre evner.

Der er masser af gode intentioner i forfatter-instruktør John Keitels første film, men i al sin akavethed kommer filmen til at virke næsten usympatisk.

Det er svært at holde af både Griff og Pete. De ligner hinanden for meget, er ganske lidt tiltrækkende og går totalt i ét med tapetet. Kun de heteroanimerede »bros« og »dudes« fra broderskabet er mere unlikable i deres karikatur. Det eneste, der kan varme lidt om hjertet er den buddy love, der er mellem Griff og hans trofaste ven Todd.

Filmen misser sit mål om at sætte fokus for ofrene (også de indirekte) for hate crimes. Trods titlen kniber det med nogensinde at få dette velmenende hate crime-drama til at lette fra jorden. Defying Gravity slår halv salto og laver i sidste ende bare en grim maveplasker.

2 af 5