PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

3
sep

Guide til efterårets LGB-serier

September er seriestarts-sæson, hvor størstedelen af alle internationale tv-serier samler tråden op, hvor de slap i maj/juni. Selvom vi er lidt bagud på sæsonerne herhjemme, er der masser af godt i vente til de, der finder lidt regnbuekrymmel klædeligt på tv-skærmen.

Glædelige gensyn

Glee
Alle med et svagt punkt for musicals og homo-kærlighed kan med fryd tune ind på DR3, hvor Glee i øjeblikket kører på sin fjerde sæson. Serien roterer om showkoret The New Directions og mange har med stor fornøjelse fulgt bøsseparret Kurt og Blaine samt det lesbiske, cheerleader-par Santana og Brittany. I USA er femte sæson klar til at blive skudt afsted i september og især pigerne har noget at se frem til. Santana (Naya Pivera) får nemlig en ny legekammerat i form af Demi Lovato og Naya har allerede afsløret, at der kommer til at være amoriner i luften. Yderligere må vi ikke glemme skønne Jane Lynch som den aldeles gemene cheerleadertræner Sue.
[product id=”11716″]

Grey’s Anatomy
Intet mindre end tiende sæson af serien om Meredith Grey og alle hendes doktor-venner på Settle Grace Hospital ruller over skærmen i USA denne september. Latina-lægen Callie Torres sprang ud i fjerde sæson og er i mellemtiden både blevet gift og har fået børn med børnelægen Arizona. Tiende sæson ser, uden at spoile for meget, ud til at blive spækket med prøvelser for det lesbiske par. Herhjemme kan du følge serien på kanal 4, men vi er kun i syvende sæson, så der er masser af varm og fuzzy lesbisk redebyggeri at fornøje sig med i de danske stuer.
[product id=”11722″]

Modern Family
Mockumentar-serien om den vanvittige Prichett-familie, der blandt andet inkluderer bøsseparret Mitchell og Cameron og deres adoptivdatter Lily, er elsket af mange. Femte sæson lægger fra havn i midten af september i USA og herhjemme kan den fanges, midt i fjerde sæson, på TV2 Zulu. Der går vedholdende rygter om at femte sæson kommer til at indeholde det de magiske ord “Yes, I do” for vores bøssepar, nu da homoægteskaber er blevet lovlige i Californien. We hope so!
[product id=”7308″]

Dem vi savner
I USA har de igen i år brygget nye serier sammen og er generelt forkælet med sager vi gerne vil se på de danske kanaler. Her er et lille udvalg.

Sean saves the world
Will og Grace-stjernen Sean Hayes har fået sin helt egen spin-off om livet som bøsse, single og alenefar for en teenagedatter. Det bliver utvivlsomt gay, men W&G-skoene er store at skulle fylde, så sund skepsis ligger lige til højrebenet.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=2QqNLDrJGB4

Dracula
Vampyrer er nærmest så homo-erotisk som det fås og vi ved alle, hvad der løber gennem små, beskidte bøssesind når de ser Jonathan Rhys Meyers’ læber. Så denne nye NBC-serie fra skaberne af Downton Abbey kunne let gå hen og blive en guilty gay pleasure dette efterår.

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=Z1jVcmDH43Y

Lost girl
Selv på sin fjerde sæson har ingen dansk kanal samlet denne overnaturlige serie om Bo (tres queer), der ernærer sig på menneskelig seksuel energi. Nogle gange med fatale konsekvenser. På sin vej støder hun på lægen Lauren og flirten ligger tykt i luften. Vi ved det; plottet lyder – ahem – skarpt, men Bo og Lauren holder sig fra tredje sæson ikke kun til lange blikke og en meget indskrænket intimsphære. Vores begejstring er, om end simpel, reel.
[product id=”9914″]

Dem vi mistede
Et par, ikke uvæsentlige serier, fik kniven i løbet af 2013. Vi kommer særligt til at savne nye sæsoner af nedenstående.

The New Normal
Denne serie om bøsseparret Bryan og David, der flytter sammen med dereskommende barns surrogatmor, Goldie, blev aflyst efter blot en sæson på NBC. Den kan i øjeblikket ses på 3+

Bomb Girls
To sæsoner blev det til af denne canadiske tv-serie om de gæve damer, der arbejder på en ammunitionsfabrik under 2. verdenskrig. Den naive Kate og umanerligt kække Betty kommer tættere og tættere på hinanden i det lille miljø. Og så siger vi ikke mere. Tjek det selv ud. Der går heldigvis rygter om en to timer lang special i vinteren 2014, hvor vi kan få samlet op på de løse ender aflysningen medførte.
[product id=”10787″]

Lip Service
Den britiske ekvivalent til The L Word blev aflyst allerede i januar 2013. Især den australske doktordame, Lexy, vil være svært savnet. R.I.P.
[product id=”6582″]