PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

13
maj

Frihed er at gå i bukser i Tyskland

FILMANMELDELSE: Unveiled
Originaltitel: Fremde Haut

Fariba flygter til Tyskland med en dødsstraf for lesbisk opførsel hængende over hovedet. For at slippe ud af Iran, rejser hun på falske papirer men bliver snuppet af det tyske politi for netop det.

I hendes fremtid ligger nu et ophold i flygtningscenter efterfulgt af udvisning – tilbage til Iran. Desperat efter at få lov til at blive i Tyskland griber hun chancen, da en mandlig flygtning, Siamak, tager livet af sig. Hun påtager sig hans identitet og bevilges midlertidigt politisk asyl. Og selvfølgelig bliver der noget med en dame!

Jasmin Tabatabai er bærende som den smukt underspillede Fariba, der fyldes til randen med indre konflikter, da hun forelsker sig i kollegaen Anne (Anneke Kim Samau). I en rå, men æstetisk dokumentar-agtig, stil introduceres vi for et klaustrofobisk miljø med halvvejshuse, hardcore arbejderklasse og hvidkål i stride strømme. Det er dragende og velfungerende.

Det lykkes Unveiled at skabe stor sympati med Faribas desperation og frygt for forfølgelse i et land, hvor homoseksuelle i praksis ingen rettigheder har. Samtidig varmer den enkle kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i alverdens kaos, helt ud i tåspidserne. Uden tvivl dette temas største filmfornøjelse.

[product id=”5441″]