PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

23
feb

Fra homo til hader på 10 år

FILMANMELDELSE: I Am Michael
Berlinalen 2015

I am Michael fortæller den autentiske historie om Michael Glatze, som gik fra at være en fremtrædende homo-aktivist til at være homofobisk præst. Filmen glimrer ved at holde en forholdsvis nøgtern tone i sin skildring, men taber lidt af nærværet undervejs.

Med undtagelse af startscenen er filmen en kronologisk fortælling om 10 år i Michael Glatzes liv, fra 1998 hvor Michael (James Franco) bor i San Francisco med sin kæreste Bennett (Zachary Quinto fra Heroes), som han drømmer om at blive gammel med.

Michael arbejder for homoseksuelles rettigheder, diskuterer queer-teori med vennerne, underviser og deltager som rollemodel og debattør på tv, hvor homoseksualitet ofte stilles i skarp kontrast til det at være kristen. Michael er ikke religiøs, men han begynder at tænke mere og mere over livets store spørgsmål á la hvad der sker, når vi dør? Her kan queer-teorien ikke hjælpe ham til det svar, han gerne vil have. Han mistede sin far, da han var 13, og sin mor, da han var 19. Hans højeste ønske er at vide, at han ser dem igen, når han dør. Det svar kan han kun finde i biblen, som han derfor begynder at studere med samme engagement som han tidligere studerede queer-teorien. Inden længe bliver det nødvendigt for ham at tage fuldstændig afstand fra sin homoseksualitet, fordi han indser, at han altid har været et heteroseksuelt menneske med et homoseksuelt problem.

James Franco er overbevisende og charmerende i rollen som Michael og formår at skabe sammenhæng i de enorme skift, hans karakter gennemlever. Filmen giver i det hele taget uforstyrrende virkelighedstro ved for eksempel også at inkludere små dokumentaristiske filmklip og citater fra Michael Glatzes blog.

Som andre film, der er “baseret på en sand historie”, skal I am Michael balancere to fortællinger: den konkrete, biografiske fortælling om personen, Michael Glatze, og den universelle fortælling, som her handler om seksualitet, religion og angst. Instruktør Justin Kelly har valgt at fortælle historien gennem Michaels eget blik, og derfor bliver det en lidt svær balancegang, fordi filmen på den ene side lægger op til, at vi skal lære Michael at kende, holde af ham og forstå, hvorfor han træffer de valg, han gør. Men på den anden side forsøger den også at undgå en universel fortælling om, hvor lykkelig og angst-fri man kan blive, hvis bare man fraskriver sig sin homoseksuelle identitet og finder sit sande selv gennem religion (hvilket jo faktisk er Michael Glatzes egen udlægning).

Kelly har valgt at løse det ved at holde sig lidt på afstand af Michael i den del af fortællingen, hvor han “springer ud” som hetero, og ydermere, i små glimt, at insinuere, at Michael hverken bliver sig selv eller slipper for angsten, bare fordi har afskriver sin seksualitet. Dette greb giver måske mening i henhold til den ønskede universelle fortælling, men gør desværre, at nærværet til Michael-karakteren forsvinder, medmindre man har en intuitiv forståelse af (homofobisk) religion, som gør, at man selv kan udfylde hullerne i de mentale overgange. Vi får ikke lov til at komme helt ind i den angst og fortvivlelse, som Michael flygter fra, og derfor bliver det svært at forstå, hvorfor han ændrer sig så fundamentalt, som han gør.

4af5_web