PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

3
sep

Er du lesbisk eller bare praktisk?

af Anne O’Manne

ANNELYSEN: Alle kvindelige fodboldspillere er lesbiske. Jamen,det er de! Jeg har en mistanke om, at kvinder, der vil spille fodbold, skal seksualitets-testes, inden de får lov til at drible med læderkuglen. Min fordom var engang stærk, men nu er dens rødder halvvisne. Jeg satte mig derfor for at analysere den i smadder, og det var overraskende nemt.

Jeg voksede op i en forstad til Aarhus, og det var en af de der typiske forstæder, hvor sportshallen var byens midtpunkt. Man var kun noget, hvis man kunne noget med en bold.

Det kunne jeg ikke – og jeg gad heller ikke kigge på dem, der kunne noget med bolde. Men nogle gange lod jeg som om, så jeg ikke blev udstødt. Og der kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til, at de der fodboldpiger var nogle små, tætte damer med praktisk, kort strithår.

De gik altid i sportstøj – en stor fodboldbluse og et par løse shorts. Og ikke skyggen af blå streg og kindrødt. Det ville jo bare blive svedt væk, når de skulle drible og sådan.

Dengang tænkte jeg ikke så meget på deres seksualitet – jeg havde mest bare svært ved at forstå,  at de ikke havde lyst til at have langt permanentet hår. Men da jeg blev voksen, var jeg slet ikke i tvivl om, at de var lesbiske. Det var jo SÅ tydeligt.

Læs resten af Annelysen om kvindefodbold og lesbiske her