PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

20
feb

En uudfoldet kvinde

FILMANMELDELSE: El Hombre Nuevo
Berlinalen 2015

El Hombre Nuevo (den nye mand) er en dokumentar, der følger den transkønnede Stephania på en rejse hjem til sin familie, som hun ikke har set i 34 år. Stephania er et fantastisk cast og rummer så utroligt mange historier, men instruktøren giver ikke publikum lov til at møde hende.

Stephania Mirza Curbelo blev født i Uruguay. Dengang hed hun Roberto og boede med sine forældre og 7 søskende, indtil hun som ganske ung forlod hjemmet for at slippe væk fra en alkoholisk far og en homofobisk mor og tage aktivt del i revolutionen. Senere rejste hun til Chile, og det er her, vi møder hende, som hjemløs i Montevideo, hvor hun i mange år har arbejdet som prostitueret, men nu tjener til dagen og vejen som parkeringsvagt. Filmen følger Stephanias rejse tilbage til Uruguay og hendes møde med sine forældre og to brødre, som for mange år siden mistede en søn/bror, de har savnet, og nu får en datter/søster tilbage.

Instruktør Aldo Garay er lykkes fantastisk med at vælge Stephania, som er både interessant, charmerende og sårbar. Desværre er han ikke lykkes med at etablere et nærvær, for der er simpelthen for mange bolde i luften og for lidt plads til Stephania selv. Instruktøren vil fortælle alt for mange historier og ender med ikke rigtigt at folde nogle af dem ud.

I filmens første del, når vi blandt andet både at følge Stephanias forsøg på at finde et sted at bo (uden at høre om, hvordan det er at være hjemløs), at være med til en forsamtale hos en psykolog, som skal godkende hendes ansøgning om at få foretaget en kønsskifteoperation (en historie, som der ikke samles op på), at følge hende på en vandring gennem byen til de steder, hvor hun i sin tid arbejdede som prostitueret (hvor hun fortæller, hvordan hun mange gange var bange for at dø, men ikke får plads til at beskrive hvorfor eller hvordan). Det er, som om instruktøren er så forhippet på at få introduceret Stephania som en spændende og mangefacetteret karakter, at der ikke rigtigt bliver plads til at lære hende at kende. I stedet prioriterer han at bruge plads på ‘flotte scener’, hvor Stephania f.eks. barberer ben, strutter med brysterne, reder sit lange hår eller ligger på en bænk i solen.

Den del af filmen, hvor Stephania rejser tilbage til Uruguay for at møde sin familie, fungerer bedre, fordi vi får lov til at blive lidt længere i en enkelt fortælling – fortællingen om, hvorfor Stephania rejste, og om, hvorvidt hendes familie nu kan acceptere hende som den, hun er – en fortælling, som heldigvis får lov til at folde sig ud som lidt mere kompleks og nærværende.

Og så er der filmens titel, “Den Nye Mand”, som går fuldstændigt hen over hovedet på denne anmelder og måske også tyder på, at instruktøren ikke har haft den store interesse i faktisk at lære Stephania at kende. Aldo Garay forklarede efter visningen af filmen til dette års Berlinale, at titlen både skal forstås som en art “ordleg” og samtidig relaterer sig til Stephanias fortid som revolutionær og del af en politisk bevægelse, som kæmpede, og stadig kæmper, for en ny identitet. Men Stephania identificerer sig hverken som en mand eller som en “ny slags mand” – hun identificerer sig som kvinde, hvilket havde gjort en titel som f.eks. “Den nye kvinde” langt mere passende.

2 af 5