PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

29
maj

En ung kvindes uforklarlige nedtur

FILMANMELDELSE: Submerge
London Lesbian and Gay Filmfestival

Det er svært for Jordan at være ung, for alt skal være max fedt og perfekt. Hun nørder sit historiestudie på sit australske universitet hardcore, træner pligtopfyldende som elitesvømmer, og da hun bliver vild med sin tutor – som desværre er hendes undervisers kone, Angie – skal hun død og pine også score hende. Crushet er gengældt, men Angie er ikke klar til at omlægge sit liv efter blot et kys, og den afvisning tager Jordan rimelig dårligt: hun laver en pinlig fuldemandsscene til en fest på universitetet, og dukker såmænd også op foran Angies hus senere samme nat. Samtidig er Jordans mor pacende og ambitiøs på sin datters vegne, og vil ikke høre tale om, at Jordan vil skippe sin svømmekarriere. Jordans liv kører af sporet med fest, sexklub og stoffer, og hun står til sidst overfor nogle afgørende livsvalg…

Det er egentlig ikke en usandsynlig historie, Submerge vil fortælle, for hvem kan ikke genkende ønsket om at ville have et perfekt liv? Usandsynlig er til gengæld Jordans reaktioner og den dominoeffekt af tosserier, de medfører.

Jordan, som i øvrigt ligner en ung Brooke Shields, fremstilles først som en sund og velfungerende superstuderende, med en sød bøsse-roomie, der tager sig kærligt af hende, og dermed egentlig med helt fine fremtidsperspektiver. Derfor forekommer den hastigt eskalerende deroute temmelig overraskende – og helt, helt utroværdig.

Det er ugennemskueligt, hvorfor hun igen og igen ender på en sexklub, og endnu mere underligt, at den sexklub, der skal symbolisere farlig underverden, ligner en fesen forstadsswingerklub. Jordan tager lidt stoffer og har derefter vanilla sex med en domniatrix med dårlige fake tattoos, og senere med en mand i lædertøj. Er det virkelig farligt og sygt? Ikke rigtig.

For at kunne forstå Jordans opgør med sig selv og sit kontrollerede liv, er det nødvendigt at lære hende, og andre nøglekarakterer, at kende. Det kommer man bare aldrig til, og det er lidt for meget at forlange, at publikum selv skal gennemskue præcis hvor belastende, hendes mors høje ambitioner er, når hun fylder meget lidt i filmen – og når hendes far faktisk er ret rar.

Manuskriptforfatterens og instruktørens ønske om at lave en karakteristik af generation Y (født mellem 1978-1994. Karakteristikken lyder noget i retningen af: veluddannede, vil-ha-det-hele og ambitiøse), er i Submerge kun blevet til et forvirrende indblik i en ung kvindes liv. Måske havde projektet været mere tydeligt, hvis man også havde mødt nogle af Jordans jævnaldrende, for det vil være lidt af en overdrivelse at kalde Submerge for et generationsportræt.

Filmens åbne slutning lader meget tilbage at ønske, som for eksempel en forklaring på, hvorfor Jordans vanvidstrip slutter ligeså brat, som det begyndte. Og så hjælper det ikke filmen, at der er mange, lange scener, der virker som om klipningen er styret af soundtracket.

1af5_web