PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

4
jul

En snak om mærkater i Roskildes LGBTQIA-lejr

Det er søndag op ad dagen på Roskilde Festival. Campingområdet har været åbent i under 24 timer, solen har endnu ikke kigget frem og det blæser så heftigt, at de fleste af de traditionelle 3×3-meters pavilloner har opgivet ævred. Også Camp Unicorny ser lidt vindblæst ud, men humøret fejler ingenting. Jeg hilser på Ask, som jeg talte med dengang enhjørninge, lydsystemer og regnbueflag endnu kun var ideer i hovedet på ham og resten af gruppen der har planlagt lejren (læs artiklen her).

I mellemtiden har enhjørningene – to stykker af slagsen – fået liv og pryder nu fetivalens Dream City, komplet med fængende farver, falliske horn og et rimelig imponerende lydsystem. Al elektronikken er hjemmebygget og Mikkel, der har været første-person på loddekolben, leger DJ og danser energisk rundt i gule bukser og et pelshat-med-vanter-agtigt dyrekostume.

Jeg sætter mig på et af lejrens dansepodier sammen med Kamma og Emma-Line der bor i lejren. Jeg mødte dem første gang til en Roskilde-info-eftermiddag i LGBT Danmark i København. De går begge på Roskilde Gymnasium og har lige afsluttet eksamener efter 2.g.

Kamma og Emma-Line er kærester. Jeg tænker straks – homo-normativ bøsse som jeg er – at det er en fed vinkel, fordi lesbiske jo altid er monogame; de to piger er altså i lejren for det sociale liv og ikke for at score. Jeg serverer min idé lidt friskfyr-agtigt, men Emma-Line fortæller mig med et forstående smil, at hun altså ikke er lesbisk. Hun er biseksuel. Og så står jeg der med foden i spinaten.

Rammen er dermed på smukkeste vis sat for at tale om mærkater, LGBT-identificering, udspring og fælleskab – også på Roskilde.

”Marie Key var det første vi talte om”
Festivalen handler selvfølgelig først og fremmest om musik. Jeg vil egentlig gerne vide, om de har sådan en særlig LGBT-vinklet musiksmag, men efter mit indledende faux-pas vedørende Emma-Lines seksuelle orientering er jeg lidt tøvende. Men da jeg i stedet bare spørger dem, hvad de skal høre i år, siger de ’Marie Key!’ i munden på hinanden. Det viser sig, at den åbent lesbiske sangerinde er en del af deres forhold på en helt særlig måde.

Da musikeren for et par år siden gik solo blev hendes finurlige sange også gradvis mere åbne omkring kærligheden til kvinder. Måske er det ikke helt tilfældigt, at det netop blev Marie Key der bragte de to piger sammen da de mødtes gennem en fælles ven. Kamma kom nemligt lige fra Marie Key-koncert da hun mødte Emma-Line og de var begge to fascinerede af hendes sange og hendes tekstunivers.

”Det virker så naturligt for hende at skrive og synge om kvinder og kærlighed. Sådan helt selvfølgeligt og hverdagsagtigt.”

Gennem hele vores samtale er det tydeligt, at identifikationen i musikken betyder noget for pigerne. Emma-Line fortæller også, at hun var vild med Green Day i lang tid før hun fandt ud af, at forsangeren er biseksuel.

”Men da jeg fandt ud af det, gav de samme tekster mening på en ny måde. Jeg lyttede til sangene og kunne pludselig finde mig selv og de følelser jeg går med.”

Pigerne oplever begge to, at noget musik som de har hørt længe pludselig giver bedre mening, hvis det viser sig at fx sangeren er LGBTer. De overvejer også, om man måske begyndte at lytte til musikken i første omgang fordi der var ’et eller andet’ i teksterne eller stemningen der er særligt for unge LGBTer.

Identifikation, netværk og fællesskab
Kamma fortæller, at det var fedt at kunne møde op i Unicorny-lejren og kende folk LGBT Ungdoms intromøder. Så vi vender straks tilbage ved min indledende lebbe-fordom; For hvad laver de to piger her hvis de ikke skal flirte, score eller finde deres livs kærlighed? Hvad tilbyder Unicorny Camp dem?

”Det er lidt det hele. Stemningen og musikken, selvfølgelig. Vi planlægger at flytte til København, så vi vil gerne danne et netværk, der er mere uforpligtende – eller anderledes – end det man får i fx LGBT Ungdoms introgruppe.”

Pigerne var herude og slå telt op for en uge siden, hvor de også var med til at male lidt. De nævner begge, at de gerne ville have hjulpet mere i opbygningen af lejren, men at eksamenerne kom i vejen. Emma-Line går endda skridtet videre:

”Det er vigtigt at føle mig som en del af et fællesskab. Hvis jeg kom ind i miljøet [i København] kunne jeg sagtens forestille mig at lave noget aktivisme; også fordi jeg er biseksuel, som altid er underrepræsenteret.”

Jeg får fornemmelsen af, at der – i hvert fald mentalt – er meget langt fra gymnasielivet i Roskilde og til LGBT-livet i København.

”Roskilde er min spring-ud-historie”
Enhjørningene, der markerer Unicorny Camp, skaber meget opmærksomhed og Kamma synes, at det er en fed måde at komme i kontakt med folk på. Det er typisk for Roskilde Festival, at campingområdet består af lejre med hvert sit tema og, at man dropper ind et sted der ser hyggeligt ud, som har en god playliste eller som gi’r en øl. Men Kamma og Emma-Line bruger også deres ophold i lejren til noget andet, nemlig til at springe ud for folk uden for lejren.

”Det er et lidt svært emne at komme ind på over for venner og familie. Men når jeg fortæller om lejren som jeg skal bo i bliver det nemmere at tale om.”

Det var blandt ved at fortælle om lejren og vise billeder fra male-dagen, at Emma-Line sprang ud for sin tvillingesøster.

”Det bliver meget nemmere at forklare nogle ting for familien ved at fortælle om lejren”, supplerer hun, og selv om hun siger, at hun egentlig ikke er så bekymret for sin families reaktioner, lyder hun alligevel til at være lettet over at have det overstået: ”Jeg er i forvejen ikke vildt god til at tale om den slags personlige ting. Det bliver lidt nemmere når der er en ramme, noget at vise frem. Måske bliver det også lettere for dem at forstå.”

Mikkel har øjensynligt overdraget DJ-tjansen og tager sig en lur ved et af dansepodierne. Hånden er godt begravet i de gule bukser, og en kammerat er ikke sen til at snuppe et billede til Instagram medfølgende en lummer kommentar. Så har han den fornøjelse at vågne op til når festen går videre i aften.

Jeg bliver passet op af Anna-Louise der er medicinstuderende og samarit-frivillig på festivalen. Hun er ankommet i Unicorny Camp iført kittel og en flaske Dr. Nielsen som man kan få lov at komme i konsultation hos. Jeg siger ikke nej. Mens hun deler kondomer ud og synger med på Spice Girls, fortæller hun, at en lesbisk pige i lejren pegede en finger på hendes hoved og sagde ”din Carhartt-cap er et totalt give-away på, at du er lebbe”. Anna-Louise bedyrer dog, at hun er hetero. Og jeg føler en lillebitte syndsforladelse over ikke at være den eneste, der kan komme til at sætte forkerte mærkater på andre.

PROUD! følger forberedelserne til Camp Unicorny på Roskilde Festival 2013 og besøger dens indbyggere under festivalen 29. juni til 7. juli. Besøg unicornycamp.wordpress.com for mere information og kontakt.