PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

27
mar

Eksotisk homonanny lærer forkælede canadiere om Livets Sande Værdier

FILMANMELDELSE: Margarita
London Lesbian and Gay Film Festival

Det starter lækkert: i slow motion hopper smækre, glade kvinder i badetøj og vinterhuer i hot tub’en i en snedækket baghave. De griner og kysser, og man venter sig en sexy, sjov film. Desværre stopper morskaben brat, da familien, som den smukke hovedperson, Margarita, er nanny hos, kommer tidligt hjem.

Forældreparret, Gail og Ben, er samspilsramte og i økonomisk krise. Deres 14-årige datter, Mali, har i princippet ikke længere brug for en nanny, så for at klare skærene beslutter de modvilligt at fyre den ellers elskelige Margarita. Efter seks år som hele familiens barnepige, kok, rengøringskone og handywoman, bliver både Margarita og Mali dybt skuffede og sårede. Og som om det ikke var nok, afslår Margaritas kæreste, den jurastuderende Jane, hendes frieri, fordi hun mener at de som 24-årige er for unge. Da Margarita bliver indlagt efter et cykeluheld, opdager de canadiske myndigheder at hun ikke har opholdstilladelse, og derfor skal sendes tilbage til Mexico indenfor en uge. Pludselig vil alle omkring Margarita redde hende – men Margarita er blevet i tvivl om hun overhovedet vil reddes af nogen.

Det er sympatisk at ville flette komplekse problemstillinger om immigration, klasse, køn og seksualitet ind i dette coming of (adult) age-komediedrama, men filmen behandler det så banalt, at det minder om en farce.

Scenerne er et håbløst miks af alt for lange montager med irriterende guitarspil indover, og mislykkede forsøg på en vittig og kritisk dialog. Alle spiller utroligt utroværdigt, hvilket måske er forventeligt, når det svage manuskript kun præsenterer stereotype karakterer. Især forældreparret fremstår decideret usympatiske og forkælede, når de i hot-tub’en (!) wannabe-progressivt ryger pot og taler om, men åbenlyst ikke har forstået, deres privilegier som hvide, middelklassecanadiske statsborgere. Margarita selv er ingen undtagelse; en kliché af en smuk, barmfager Mary Poppins med cute accent, nævenyttige mexikanske livsråd og medfødt tæft for guacamole.

Det er derfor ikke troværdigt, at hverken hun eller de andre karakterer vender på en tallerken, og pludselig vil lægge deres og hendes liv om – der er simpelthen ikke belæg for det i filmen.

Overraskende nok er det helt ligegyldigt for historien at Margarita er lesbisk (der er dog en enkelt knastør sexscene i slow motion). Det er på den ene side forfriskende i en film, hvor man eller kunne frygte endnu en stereotyp, men samtidig er det også en lidt nem måde at frede Canada som rummelig og rimelig stat (sammekønsægteskaber blev tilladt i 2005, og ja, det bliver fremhævet i filmen).

Taget i betragtning at instruktørparret er selverklærede out and proud lesbiske feminister, endda med et ret omfattende bagkatalog, kan det undre hvordan Margarita er endt som en så fjumrelummer og problematisk klichécocktail.

1af5_web

[product id=”12298″]