PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

12
apr

Ekshomo af Guds vilje

ANNELYSEN af Anne O’Manne

”En ekslebbe, en bøsse på homoafvænning og en kristen går ind i en kirke” er ikke kun begyndelsen på en tåbelig hjemmelavet joke. I hvert fald ikke hvis det står til en gruppe kristne, der mener, at homoseksualitet er en lidelse, man kan blive kureret for. Jeg er ikke overbevist …

Jeg var i gang med at lave synkronpiruetter på dansegulvet med min veninde Julia, da vores vilde grimdans blev forstyrret af en langsom sang med masser af ord som love og hurt Vi gik i gang med vores egen version af en slowdance, som nok i virkeligheden var et vuggende knus. Og på et tidspunkt hviskede Julia i mit øre: »Hvis du dog bare kunne blive lesbisk.«

Det kunne jeg ikke bare. Det vidste Julia godt. For jeg er heteroseksuel, og på det tidspunkt levede jeg i et heteroseksuelt forhold. Selvom de fleste af mine venner var homoseksuelle, og selvom det meste af mit festliv foregik til rytmerne fra Communards og Pet Shop Boys, var der aldrig nogen, der forventede, at jeg pludselig skiftede seksualitet.

Men med homoseksuelle er det en anden historie…

Er du lebbe? Er du sikker? Prølliåhørher, har du nogensinde været sammen med en mand? Nej? Hvordan kan du så vide, du ikke kan lide det?

Ja, hov. Det havde jeg da ikke lige tænkt på. Nå, frem med slamberten, mester! Jeg har noget pik, jeg skal have indhentet. Tak fordi, du gjorde mig opmærksom på det.

Hvis det fungerede på den måde, ville det forudsætte, at hetero er noget, man bliver født som. Mens homo er noget, man vælger at blive senere i livet.

Læs resten af Annelysen om homo-omvendelse i PROUD! Magazine her
Du kan også købe den trykte udgave af PROUD! Magazine om religion her