Stefan Westerwelles imponerende afgangsfilm fra filmskolen i Köln, ’While You Are Here’ brydes både floskler og stereotyper. Der er ingen gammel gris over den aldrende homseksuelle Georg, der længes efter varme og kærlighed, og ingen udspekuleret hustler over den unge trækkerdreng Sebastian, for hvem Georges dør altid står åben.
En aften misser Sebastian sidste bus og bliver slet og ret boende, mens magt- og afhængighedsforholdet mellem de to mænd udvikler sig i uventede retninger. 'While You Are Here' er en fordomsfri og nøgtern udforskning af de to mænds længsler, behov og ensomhed. Westerwelle har øje for minimalisme, både i stil og dialog, og han holder filmens fokuserede univers i en stram snor. Forholdet mellem de to veksler mellem kærlighed og distance, og som titlen antyder, er ’While You Are Here’ en hyldest til de møder, der foregår kort, flygtigt og uden at passe ind i samfundets normer for kærlighedsforhold.
Region: 2 Originaltitel: Solang du hier bist Sprog: Tysk Undertekster: Engelsk, Tysk 2006 78 min
|