PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

31
dec

Dragdronningens nytårstale 2011

Med et kærligt glimt i øjet og enorme mængder make-up tager hele Danmarks dragdronning, Miss OTB, LGBT-højdepunkterne fra 2011 under nænsom behandling, sender varme hilsner til Færøerne og Grønland, og ønsker alle et knaldgodt nytår.

Det er holdet bag nyhedssitet Homotropolis, der har allieret sig med One Tall Bitch om den – forhåbentlig – årligt tilbagevendende nytårstradition.

Den tårnhøje tornado kommenterer blandt andet regeringsskiftet, kirkeministeren, homoægteskaber, Copenhagen Pride, Århus Pride, DUNST, Frk. Verden, Lady Gaga, Axel Axgil og afskaffelsen af “Don’t Ask – Don’t Tell” i det amerikanske militær. Nytårstalen er altså særligt målrettet LGBT-miljøet.

Hermed vil PROUD! også ønske jer alle et godt nytår. 2011 har bragt masser af forbedringer for homoseksuelles vilkår, principielle sejre og spændende nye initiativer.

Vi håber på et 2012 med ENDNU mere krymmel på!