PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

12
okt

Diasshow fra en ulykkelig slutning

FILMANMELDELSE: Bridegroom
MIX Copenhagen 2013

“Hvad ville du gøre, hvis du var en heteroseksuel mand og du fik at vide, at du ikke længere måtte være sammen med kvinder?” Med det spørgsmål åbnes dokumentarfilmen Bridegroom. Det er historien om lykkelig kærlighed, der får en brat afslutning.

Shane er en ærkeamerikansk ung mand, der finder den store kærlighed i den smukke sanger og skuespiller Tom. De finder hurtigt ud af, at de ikke kan leve uden hinanden og efter 6 års samliv, begynder de at planlægge deres bryllup. De når dog aldrig at blive gift, da Tom i en tragisk ulykke styrter i døden fra taget på en bygning. Shanes liv bryder sammen. Ud over at skulle forholde sig til at have mistet sit livs kærlighed, skal han samtidig håndtere rigide hospitalsreglementer, der gør, at han ikke må se Tom. De to er nemlig ikke i familie. Toms forældre, der aldrig har accepteret at sønnen var bøsse, udelukker Shane fra begravelsen og ignorerer totalt den kendsgerning, at deres søn var homoseksuel og i et lykkeligt forhold med en anden mand.

Shanes og Toms historie er ikke uvæsentlig. Den illustrerer, at der stadig er lang vej til accept og lige rettigheder for alle. Men på trods af gode hensigter om at belyse nogle af de problematikker man som LGBT-person kan opleve, halter Bridegroom som dokumentarfilm. Der er mange måde at gribe genren an på og her har instruktøren Linda Bloodworth-Thomason valgt at bygge filmen op udelukkende af interviews med Shane, hans familie og venner. Dette er krydret med billeder og små hjemmevideoklip fra hovedpersonernes fælles liv. Dette kan være en udemærket taktik, men hvis “talking heads“-genren skal fungere, skal hovedpersonerne og deres historie være så interessant og medrivende, at det kan holde opmærksomheden uden yderligere filmiske virkemidler. Hvor tragisk og sørgelig Shanes historie end er, kan den i denne konstruktion ikke bære en spilletid på 80 minutter. Et tydeligvis ydmygt filmbudget behøver ikke nødvendigvis munde ud i en ringe film. Men når det eneste virkemiddel, udover over stillesiddende interviews, er diasagtige slideshows med countrymusik i baggrunden, fremstår resultatet for uprofessionelt. Og hvad med spørgsmålet vi får stillet i starten af filmen? Spørgsmålet er i og for sig interessant, men det har ikke den store sammenhæng med den konkrete historie og man står tilbage med en middelmådig dokumentar, der havde større potentiale i en anden og bedre eksekveret konstellation.

2 af 5