PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

10
jan

Der er andet i verden end sex

Foto: Rie Neuchs

Claus tænder ikke seksuelt på noget. I mange år var han frustreret og forvirret over at føle sig anderledes end andre unge, for hvem sex ofte fylder temmelig meget. Nu trives han i et platonisk forhold med kæresten Birgit.

dag er Claus 31 år. Han har fundet sit ståsted i en verden, hvor magasinforsider, sendeflader og hjerneceller er optaget af bar hud. Det har taget en del tid, for Claus med efternavnet Conrad er ikke som de fleste.

»I teenageårene havde jeg ikke kærester overhovedet. Set i bakspejlet var jeg nok bange for, at det kunne udvikle sig til noget seksuelt,« indleder han.

»Jeg følte mig anderledes og kunne ikke forstå, at jeg ikke havde interesse for det. Med tiden blev presset større og større fra mine venner og kolleger. Jeg tænkte, at jeg måtte tage mig sammen og prøve det dér sex.«

Da Claus var omkring 20 år købte han sig nødtvungent til kvindelig opmærksomhed et par gange. Det »gav ham ikke noget«. Samtidigt betød det usædvanlige fravær af hø-hø-historier om damer, at han ofte blev spurgt, om han var bøsse.

»Alternativet måtte jo være, at jeg var til mit eget køn. Så jeg havde nogle one night stands med andre mænd, men det sagde mig heller ikke noget. Da blev jeg rigtig forvirret!« siger Claus.

Han shufflede lidt frem og tilbage mellem mandlige og kvindelige sexpartnere for at blive mere klar på, hvad han ville, og om der da ikke var NOGET tiltalende ved sex:
»Jeg havde det sådan, at jeg var nødt til at vænne mig til det. Jeg tænkte, at jeg med tiden ville blive glad for det ligesom alle andre. Men det skete ikke.«

Birgit
Da Claus var midt i 20’erne hørte han en radioudsendelse om aseksualitet, og så var der pludselig noget, der faldt på plads i ham. Han var ikke den eneste, der følte ligegyldighed overfor sex. Det var det første, vigtige skridt mod en afklaring.

»Det betød, at jeg fik fornyet håb om at finde en kæreste. Hvis andre kunne have det som jeg, måtte det være muligt. Jeg ønsker at dele livet med nogen, men helst uden sex,« forklarer han.

Læs resten af artiklen om Claus og aseksualitet her