PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

10
okt

Deja-vu med homo-latent landmand

FILMANMELDELSE: It’s All So Quiet
MIX Copenhagen 2013

Den tysk-hollandske film It’s All So Quiet er i år udvalgt til centerpiece i MIX Copenhagens omfattende program. En centerpiece skal, som navnet antyder, markere midten af festivalen og vil typisk være en film, som festivalen ønsker at fremhæve. Med filmen It’s All So Quiet blev denne halvvejsfejring på alle måder stilfærdig.

Med en sådan titel forventer man naturligvis ikke en actionpacked aften i biografen, men denne tysk-hollandske homofilm sætter i den grad sin tilskuers tålmodighed på prøve. I filmen oplever vi den fåmælte midaldrende landmand Helmer, mens han skiftevis arbejder i staldende og passer sin syge far, der ligger for døden hjemme i Helmers trist indrettede hus. Hver dag kommer der en mælkemand for at hente dagens produktion af mælk og han og Helmer begynder så småt at snakke sammen. Dog kun i enstavelsesord. På et tidspunkt fornemmer man, at der er en seksuel spænding mellem de to mænd, men Helmer forbliver indelukket og hæmmet, så nogen forløsning oplever man aldrig. En ung landmandspraktikant lægger også vejen forbi gården i et stykke tid, og også her oplever man en akavethed, der med god vilje kan tolkes som seksuel tiltrækning, men heller ikke her, bliver det til noget.

Hvor der er meget lidt at hente i handlingen, er der til gengæld mere at opleve visuelt. Det er en meget smuk film, som mest af alt minder om et langt digt. Alle scener er lange og klipningen er uhørt sparsom. Prisværdigt, kan man mene, i en tid hvor alting går hurtigere og hurtigere. Men faktum er at man som tilskuer ikke kun bliver bliver udfordret på tålmodigheden, man bliver også enormt frustreret over hovedpersonens totale handlingslammelse og manglende evne til at bringe sig selv ud af den on-going tristesse, der ligger som et slør ud over hans verden. Til denne elendighed skal medregnes, at skuespilleren Jeroen Willems, der i filmen spiller Helmer, selv døde i december sidste år.

Det hele bliver gråt i gråt, og en homofilm behøver naturligvis ikke være badet i glitter og regnbuefarver. Men selv inden for sin genre af langsomme poetiske film, mangler denne noget. Måske i form af minimal dramatisk spænding eller bare en antydning af udvikling. Tematisk bliver det mest åbenlyse og samtidig mest frastødende den indlejrede homofobi, repræsenteret ved Helmers hjælpeløshed. Han er en fri mand, som ikke sætter sig selv fri.

Filmen minder både i sit indhold og sin æstetik forbløffende meget om Benjamin Cantus Harvest, der var highlighted ved MIX i 2011. Således kan man altså heller ikke sige, at It’s All So Quiet er noget originalt eller nyskabende værk. Og helt ærligt – hvor mange film om ensomme landmænds latente homoseksualitet har verden egentlig brug for?

2 af 5