PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

16
jul

Dansk herrefodbold er bøssefri zone

Der er bare noget over stemningen i et omklædningsrum før en fed fodboldkamp.

Man gejler hinanden lidt op. Tager pis på, hvordan modstanderne ser ud – at målmanden sparker som en tøs. Eller en bøsserøv. Han er det sgu sikkert også. Fucking svans.

Det er lige i DEN situation, du vælger at fortælle dine fodboldbuddies, at du er vildt glad, fordi du mødte en sød, lækker fyr i byen i forgårs. Eller hvad?

Kvinder har visse privilegier her i verden. De kan sminke sig så forræderisk meget, at man ikke kan kende dem, når man vågner ved siden af dem næste morgen. De kan snyde foran i alverdens køer uden få tæv. Og så kan de spille fodbold og uden frygt være ærlige omkring, hvilket køn kæresten har.

»De kan være helt åbne på topplan, ligesom de kan indenfor håndbold. Det er lidt underligt, men kvinder er nok bare mere rummelige end mænd er. Vi tænker: ”Nå, han er homoseksuel, så vil han bolle med mig.”« lyder teorien fra Per Bilstrup, mangeårig målmand i Pan Fodbold.

Aktivisten fra Københavns homoidrætsklub stod i frontlinjen under den seneste heftige debat om fodboldsportens rummelighed overfor homoseksuelle: Da målmanden Arek Onyszko udgav en selvbiografi med homofobiske udsagn sidste år. Samtlige landsdækkende medier bragte historien om den hadefulde polak. Per Bilstrup var i både TV2 og DRs Aftenshowet, hvor seerne kunne overvære noget lignende en duel med Allan Hansen – bestyrelsesformand i Dansk Boldspil-Union (DBU).

»Vi kunne ikke blive enige. DBU mente ikke, at homofobi var noget problem, fordi de aldrig havde hørt om konkrete episoder. Vores holdning er, at det er selve problemet: Den indgroede fortielse,« siger han.

Efter nogen tid løjede mediebevågenheden af. Det samme gjorde samarbejdsviljen og dialogen imellem i hvert fald Pan Idræt og DBU. Man kunne have håbet på en decideret ”Onyszko-effekt”, som gav anti-homofobien et skud på mål, men sådan er det ikke gået …

Læs resten af artiklen om bøssefobi i dansk fodbold og find f.eks. ud af hvad DBU har at sige til sit forsvar her

[product id=”6336″]