PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

8
nov

Dansk 80er-bøsseroman – nu uden AIDS

BOGANMELDELSE:
Knud Heickendorff – Kvababbelser

John, Jesper og Peter har mødt hinanden på en bøsse-ølejr i 1982. Vi kommer ind i deres liv i sommeren 1983, hvor de mødes til middag for at udveksle minder, men dette bliver også optakten til en noget kaotisk weekend for dem alle.

Der er tale om tre meget forskellige mænd hvad angår levevis og holdninger. Men én ting har de tilfælles: livet og dets kvababbelser. Både de drømme, de hver især har om kærligheden og livet, men også deres egen oplevelse af, hvem de selv er som personer, og hvad de står for, kommer i løbet af bogen gennem en vridemaskine og blotlægges.

Som læser bliver jeg hevet gennem det københavnske bøssemiljø i 80’erne, jeg kommer på Pan, i saunaklub og oplever ikke mindst, hvordan det er at være i den ældre ende af kødmarkedet. Læseren oplever usikkerheden og fordømmelsen fra et samfund, som har svært ved at acceptere kærlighedens mange facetter og synet af to mænd, der kysser hinanden på Strøget. Men efterhånden som tingene bliver sat i relief, oplever du også varmen og kærligheden, der tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt.

Kvababbelser er en meget hjertevarm bog, som beskriver en tid og et miljø på en kærlig og varm måde, ikke uden ironi og sarkasme. En ting, jeg finder befriende, er at vi ikke sovses ind i AIDS, som ellers tit fylder meget i bøsselitteratur for den tid. Det er en bog, som hos mig vakte minder fra min ungdom i homomiljøet, men som jeg tror, at unge mennesker i dag også kan have meget glæde af. Følelserne er stadig er de samme.

Knud Heickendorffs Kvababbelser kan købes her

4 Responses

  1. Peer

    Det er muligt, at anmelderen finder det befriende, at en roman om bøsser i firsernes København “ikke sovses ind i AIDS”, men jeg kan forsikre hende for, at AIDS den gang var en fuldkommen uomgængelig del af tilværelsen som bøsse – uanset om man var ramt af sygdommen eller ej. At påstå andet – sådan som bogen og anmelderen gør – er en fortrængning.

  2. mikkel eberhard

    Hej,

    Om jeg fatter hvorfor det er en kvinde der anmelder denne roman. Proud er total domineret af lesbiske, fint nok, men lad være med at foregive at I er et homomedie, for i er et lesbiskmedie. Og din glæde af at der ikke er AIDS i denne roman, viser blot hvor ufuldkommen du er som anmelder. 80’erne VAR AIDS i miljøet, det svarer til at skrive at det er rart at en roman fra Berlin i 1944-45 ikke handler om krig.

    Du blogger i stedet for at anmelde.

    Mikkel

  3. Tak for jeres indspark.

    De færreste homoseksuelle er i tvivl om, at AIDS havde en trist hovedrolle i 80’ernes homomiljø. Det har PROUD og det frivillige anmelderkorps også tilkendegivet flere gange. At der så udgives en dansk roman, som IKKE omhandler sygdommen, mener vi er forfriskende – der var trods alt også andre vigtige emner i et bøsseliv dengang. Heldigvis. I Kvababbelser stjæler AIDS ikke billedet, og den usædvanlighed har vi adresseret.

    I forhold til, om lesbiske kan og bør anmelde en bog, der handler om mænds livsstil, så mener vi indlysende nok: Selvfølgelig. Og alternativt ville de mange interessante bøger og film til og om fyre aldrig blive nævnt her på stedet.

    Alle PROUDs anmeldere er frivillige kulturinteresserede, og vi har talrige gange efterlyst mænd, der kunne tænke sig en tur i biffen, til koncert eller i teateret mod at skrive en seriøs anmeldelse til publicering her på stedet. Resultatet er, som I ser, at stort set alle skribenter er kvinder, uanset om det handler om bøsser, lesbiske, transseksuelle eller biseksuelle.

    Ingen håber mere end PROUD, at et par velformulerede fyre snart rækker hånden op, så dette gratis tilbud til homomiljøet ikke bliver for tøset.

  4. Tak for den fine og nuancerede anmeldelse, som gør mig meget glad. AIDS berøres ganske let, som noget personerne kun har hørt en lille smule om, men straks skubber væk igen. Romanen foregår i 1983, og det var sådan, jeg selv og mange venner i miljøet reagerede i de TIDLIGE firsere – at det nok ikke havde noget med os at gøre – altså en slags fortrængning. At jeg så senere selv blev smittet og på et tidspunkt troede, jeg skulle dø af sygdommen, en en anden historie, som ikke skulle med i DENNE roman.
    Og selvfølgelig kan en kvinde – lesbesk eller hetero – anmelde min roman. Den er IKKE skrevet KUN med bøsser som målgruppe – al den stund at jeg som bøsse og også læser masser af bøger, hvor hovedpersonerne er heteroseksuelle og godt kan identifisere mig med deres forskellige kampe og kvababbelser. På samme måde kan hetero-læsere også finde ting i denne roman, som de kan spejle sig i – forhåbentlig. At grave os ned i “dem og os-“grøfter er jeg ikke tilhænger af – længere – been there, done that!