PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

19
feb

Dårlige vaner og ulykkelige skæbner

FILMANMELDELSE: Ye – The Night
Berlinalen 2014

Hver nat gør Tuberose, også kaldet Mao Bing (dårlig vane) sig lækker i skjorte og slips, åbner sine fugtige blowjob-læber og betragter sig selv flirtende i spejlet, mens transitoren fylder rummet med 50er-bløde toner; “… little Narcissus, where can I find you?”, synger den kvindelige fløjlsstemme på Mandarin. Derefter bevæger han sig ud i natten for at sælge seksuelle ydelser til andre unge mænd.

En nat støder han ind i Narcissus, også kaldet Ming Bo (ulykkelig skæbne), en ung pige, der ligesom ham forsøger sit held fra trappestenen i den gyldent oplyste gyde. Et særligt bånd opstår hurtigt mellem dem, de flirter, udveksler erfaringer og leger med idéen om at leje deres kroppe ud til hinanden. Indtil en engangsklient, kaldet Rose, forelsker sig i Tuberose og langsomt finder vej ind i deres lukkede verden. Han begynder at dukke op i tide og utide i håbet om at møde Tuberose og forsøger at overbevise ham om et andet og, i hans mening, bedre liv. Rose bevæger sig stiltiende og ubeslutsomt rundt som en dårlig samvittighed. Deres kærlighed er i det hele taget svær at forstå, da den nærmest er opstået ud af ingenting. Eller måske var det bare kærlighed ved første knald?

Ye er filmet med et håndholdt kamera, der vugger skrøbeligt mellem protagonisterne og derved bevirker et særligt nærvær, en følelse af at være til stede. Det gyldne lys, storbynattens baggrundsstøj, lyden af de konstant slæbende fødder, vanilleisen, der smelter i varmen og drypper som sædklatter på jorden. Blot få eksempler på poesien, der gemmer sig i det viste og ikke kun i det sagte. Selvom deres replikker er proppet med symbolik; man kan skille sig af med dårlige vaner, men hvad med ulykkelige skæbner? Det er for sent at blomstre igen, når rødderne er rådnet. Ingen begyndelse uden en ende. Åh, til sidst bliver det næsten for uudholdeligt! For langtrukkent. Er det en kinesisk kulturel kløft, der stikker imellem?

Den 21-årige instruktør Zhou Hao nævner selv, at han er inspireret af Wong Kar-Wai og der går da heller ikke længe inden jeg tænker In the Mood for Love. Lighederne påfaldende. Musikken, de lange kameraindstillinger, den allestedsnærværende poesi. Jeg sad kun og ventede på, at de trykkede på slowmotion-knappen. I In the Mood for Love er det imidlertid en kvinde, der klæder sig på foran spejlet, i Ye, er det en mand. Og det er en fin lille nuance.

Zhou Hao og alle de medvirkende i Ye er mediestuderende. Det er hans første feature length film og den er skabt uden budget. De studerede om dagen og filmede om natten i en periode på 2-3 måneder. Hver aften havde de kun 3 timer til at filme, da indgangsdøren til deres kollegium låses 23.30! Disse egentligt ret komiske forhold gør absolut ikke slutproduktet mindre beundringsværdigtt. Ye er en meget kreativ, dogme-agtig, finurlig lille fortælling. Det lækre håndholdte kamera og de smukke grovkornede billeder. Men replikkerne med al deres symbolik og ubesvarede spørgsmål bliver med tiden desværre lidt irriterende. En tur i  Kill Your Darlings-møllen kunne have givet Ye et udråbstegn mere. For det lærer de vel også på medieskolen.

3af5_web