PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

6
jun

Da jeg sprang ud som ateist

KLUMME
Af Lasse Berg

Jeg har egentligt altid vidst det – at jeg var anderledes. Ikke var som de fleste. Alligevel gik der 25 år før jeg tog mig sammen og sprang ud af skabet – som ateist, that is.

Jeg har det bare ikke i mig, religion. Jeg har i mange år prøvet med kristendommen, men den fangede aldrig rigtigt. Da jeg var fem, insisterede jeg på at blive døbt, fordi min storesøster skulle døbes lige inden sin konfirmation, hvor den slags formalia skal være på plads. Jeg blev også selv konfirmeret, mest fordi at det blev alle de andre i klassen. Og dengang skulle man helst ikke afvige for meget – jeg havde i forvejen travlt nok med at fake den som hetero. Og så var der jo gaverne.

Men allerede dengang ulmede ateismen i mig, da jeg på den såkaldte præstelejr ulydigt proklamerede, at Jesus enten måtte være løgner eller godt tosset.

Nej, kristendom var ikke lige mig. Man kunne også overveje at prøve islam, men den religion har vist ikke været så populær i Danmark de sidste 10 år, så hvorfor begynde op ad bakke. Så er der jødedommen, men jeg kan altså ikke helt abstrahere fra det der omskæringsritual. Jeg kunne selvfølgelig prøve kræfter med buddhismen eller hinduismen, men jeg magter ikke at leve hverken asketisk eller blive genfødt gang på gang. Én gang må være nok.

Så, i september sidste år tog jeg konsekvensen af min tilsyneladende ugudelighed og meldte mig ud af folkekirken. Og det føltes fantastisk. Det var lidt som den gang, jeg sprang ud som bøsse. Mine forældre tog det okay.

Læs resten af klummen om homoseksualitet, tro og manglen på sammen her

5 Responses

  1. Patrick

    jeg er også selv ateist, men jeg vælger at forblive medlem af folkekirken, da jeg gerne vil begraves i velsignet jord. jeg går ind for det traditionelle i visse tilfælde, dette er en af disse tilfælde.

  2. Kan ikke helt finde ud af, om det her er skrevet sarkastisk, eller om personen virkelig er så dum.

    “Man kunne også overveje at prøve islam, men den religion har vist ikke været så populær i Danmark de sidste 10 år, så hvorfor begynde op ad bakke.”
    – Sådan skal man sgu da ikke vælge religion. Uh, Scientology er ret populær i øjeblikket, så den tager jeg. Give me a break, det er da noget af det dummeste jeg har hørt. Altså, hvis det er skrevet 100 % seriøst.

    Kan heller ikke lade være med at undre mig over, hvor du er opvokset henne. Det er da ret unormalt, at alle fra klassen bliver konfirmeret. Men det kan jo også være en aldersting.

    Og sammenligningen mellem at springe ud, og proklamere sig som ateist lyder lidt dum med danske briller. Jeg mener, var det bibelbæltet i USA, så kunne jeg forstå det. Men gennemsnitsbefolkningen i Danmark er da tollerante nok til at håndtere, at man vælger at være ateist.
    For det er jo unægteligt noget mand vælger, gennem rationel tankegang og overvejelse. På den måde er det jo overhovedet ikke som med seksualitet, der er en lidt anden størrelse, og højst sandsynligt noget man er født med.

    Så ja, der er en del ting i dit indlæg der lyder ret mærkelige og dumme i den forkerete frame of mind.

  3. Lasse Berg

    Hej t89.

    Du har fat i noget rigtigt: Mine refleksioner om diverse religioner er sarkastiske – meget endda – og er derfor ikke 100% seriøse, som du skriver. Det er jo den risiko man løber, når man forsøger sig med den svære kunst at være sarkastisk: selvom det for mig er ret eksplicit piss-take, er der nogle der ikke altid fanger det. Jeg tilføjer en disclaimer næste gang.
    Jeg er hverken muslim, jøde, hinduist, buddhist – eller medlem af nogen anden form for religion – af samme grund som jeg ikke længere er kristen; jeg er ikke religiøs – eller ateist for den sags skyld. Det er bare sjovere at finde på andre (fjollede) grunde til at diverse religioner ikke fanger. Synes jeg.

    Jeg er årgang ’85 og opvokset i Aarhus, hvor religion ikke spiller en voldsom stor rolle. Alligevel blev kun 2-3 elever i min klasse ikke konfirmeret. Resten, inklusiv mig selv, guffede tørre oblater og drak os småsnalret i altervin hver søndag.
    Det er jo nok et udtryk for, at konfirmation i høj grad er en historisk-kulturel overgangsrite mere end det er en bekræftelse på ens religion. Det var det i hvert fald for mig. Det var bare noget, man gjorde. En tradition, ligesom man valser rundt om et træ i slutningen af december. Det valg har jeg nu fortrudt, og har derfor meldt mig ud af Folkekirken.

    Vi lever gudskelov ikke i et bibelbælte, og du har ret: at være ateist nogle steder i USA er ikke let og nogle gange langt værre end at være homo – for homoer kan jo godt få plads i himmerrige, hvis de strenger sig an – det kan ateister ikke. Min sammenligning er et udtryk for et journalistisk kneb: at sætte på spidsen. En sjov analogi og vinkling. Det fik i hvert fald dig til at spidse ører 🙂
    Selvom det heldigvis ikke er så ildeset at være ateist som homo i Danmark, så er begge dele noget man ofte på et tidspunkt bliver tvunget til at tage stilling til. Selvom man ikke er født religiøs, bliver mange døbt før de har talesprog og evnen til at gå (omkring 3/4 af en nyfødt årgang i Danmark bliver døbt). Derved skal man på et tidspunkt tage beslutningen om, at man ikke længere er religiøs – en religion man er blevet påduttet – ligesom man indser at man ikke er heteroseksuel, som vores heterosexistiske omverden ellers normalt antager. Heteroer skal jo ikke springe ud. Det skal homoer og ateister.

    Lasse

  4. “for homoer kan jo godt få plads i himmerrige, hvis de strenger sig an – det kan ateister ikke.”
    Den holdning er jeg i hvert fald ikke sikker på, at alle kristne deler med dig.

    Og godt, at det var sarkastisk, det var også sådan det jeg hældte mest til. For som jeg skrev, så var det enten en meget dum person der skrev det, eller en person der var sarkastisk.

    Hvad angår det der med at “være født religiøs” eller ej. Jeg kan godt se din analogi, men må også sige, at jeg ikke køber den 100 %. Ja, hvis man er døbt er man påduttet en religion, men det betyder jo ikke at man er religiøs, eller i hvert fald føler sig religiøs inden i. Det vil jo altid være en stillingtagen, og det er ens seksualitet jo ikke.
    Men godt lige at få clearet et par ting op 🙂