PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

16
apr

Christine: Der er ikke meget at vælge imellem i fængslet

Fra artiklen »Han opfører sig da ordentligt nu!«. Læs hele artiklen her

Vi besøger 28-årige Christine i hendes fængselscelle. Hun er dømt for at have »stukke’ den biologiske far til sit barn ne’«, som man siger det i Aalborg.

Den kvindelige fængselsbetjent banker høfligt på Christines dør. Der bliver åbnet på klem. I telefonen lød Christine Cirkeline Bisgaard som en hårdkogt, halvuhyggelig lebbe med afrevne skjorteærmer, hår mellem tænderne og fastgroede knojern.

Bag døren står en spinkel kvinde iført lyserød hoody og joggingbukser og smiler lidt nervøst. Alt andet end skræmmende.

Hun har siddet inde i Møgelkær i Østjylland i en måned. Om endnu en uge bliver hun løsladt. Det meste af dommen nåede hun at afsone som varetægt under politiets efterforskning. Sammenlagt fem måneder, har Danmark gemt hende af vejen.

»Jeg har stukket den biologiske far til mit barn ned,« indleder den 28-årige kvinde sin historie.

»Han kunne ikke finde ud af at opføre sig ordentligt hvad angik både den bette og mig. Der var nogle klare aftaler, der ikke blev overholdt, og en dreng der sad i vindueskarmen og ventede på en far, der ikke dukkede op. Så da han tog en ordentlig tur på piller og smadrede vores hjem, gik det galt.«

Gravid med en kammerat
Vinduet i den cirka syv kvadratmeter store celle bliver holdt åbent af en tindåse. Den sidder godt fast, så den ikke vælter de tre indrammede fotos, som står i karmen. En lille, lyshåret purk smiler på alle billederne. Det er Emil på to et halvt år. Hver 14. dag kommer han på besøg hos mor i fængslet.

»Han er livlig fætter, en rigtig Emil. Han er så skøn og kærlig, jeg savner ham helt vildt. Der er aldrig før gået så mange dage, hvor jeg ikke har set ham,« siger Christine, og den aalborgensiske dialekt går kortvarigt i en trist mol.

Emil blev til på gammeldags manér: »Hans far var en af mine bedste kammerater i mange år. Vi har aldrig været kærester, men vi dyrkede sex tre gange, og så pissede jeg en positiv graviditetstest.«

Læs resten af artiklen om Christines lesbiske oplevelser bag tremmer her