PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17
Category

Udspring

51 år og ny i læderklubben

Sent på den … men lige til tiden. John var 38 år, da han fortalte sin mor og sine to børn, at han er til fyre. I løbet af to årtier har hans liv flyttet sig fra heteroægteskab i forstæderne til travle nætter som læderhøvding i SLM Aarhus.

De vandt hinanden ved VM i Kina

Faktisk kunne de slet ikke lide hinanden i begyndelsen, de tyske landsholdsspillere Susann Müller og Nina Wörz. Men i dag er de mega in love, bor sammen i Randers og har gang i hver deres danske klubkarriere i damehåndbold.

Jeg skal følge mit hjerte

Hele livet har Thanh fået at vide, at hun skal gøre det, hun selv føler er rigtigt for hende. Forældrene er lige-glade med, om hun er homo eller hetero. Men danske lesbiske har til gengæld haft det svært med hendes ubekymrede buddhistiske livssyn.

Homovejen fører væk fra Mormonkirken

Hvis Bo springer ud som bøsse i det danske mormonsamfund, vil han ikke længere være en del af fællesskabet. Nu fører han et dobbeltliv for på den ene side at udleve sit sande jeg og på den anden side beholde de venner og den livsstil, han ikke kan undvære.

Fra tørklædemuslim til homoaktivist

For fire år siden opdagede Marias familie, at hun var kærester med en pige. Islam og et åbent liv som lesbisk kan sjældent forenes, så Maria pakkede en sportstaske, stak af hjemmefra og har ikke set sig tilbage siden.

Min store, beskidte hemmelighed

Han gik i søndagsskole som helt lille. Siden hed det juniorklub og Indre Missions Ungdom. Han finder råd i Bibelen og hos Gud, og Jonas gør i det hele taget hvad han kan for at være en god kristen. Men han er bøsse. En ulækker synder, syntes han selv i mange år.