PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

4
jun

Carsten kæmper for et krisecenter for bøsser

I Fredericia ligger ‘Stedet’, et krisecenter for mænd drevet af frivillige. Som situationen er nu, får krisecentret mange henvendelser fra homoseksuelle og transpersoner, og de er meget velkommen.

”De får tilbudt at komme på krisecentret men takker som oftest nej. Hvis de takker nej får de tilbudet om at sove på min sofa. Det tilbud tager nogen indimellem imod,” siger Carsten Nicolaysen til PROUD!

Han er leder af ‘Stedet’ og kan fortælle, at han som oftest ikke hører fra fyrene igen, når de finder ud af, at der bor heteroseksuelle mænd på centret. Grunden til at bøsser er tilbageholdende med at komme på krisecentret er at de oftest bliver set skævt til af de heteroseksuelle.

”Jeg har hørt og set mange fordomme: ”Smitter han?”, ”lægger han an på mig?”, ”vil han i bukserne på mig?” – derfor føler de homoseksuelle sig ofte isolerede og bange på krisecenteret,” siger Carsten.

Hjem til flere tæsk
Han kan fortælle mange gribende historier fra sin hverdag på krisecentret. En voldsramt M-til-K-transperson kontaktede ham for at komme på et krisecenter for kvinder. Men som reglerne er i dag, kan man ikke komme ind på et krisecenter for kvinder, hvis man biologisk er mand.

”Han følte sig for meget kvinde til at komme på et krisecenter for mænd, og jeg hørte aldrig fra ham siden. Han tog sikkert hjem til nogle flere tæsk,” konkluderer Carsten.

I situationen var det eneste, der kunne have hjulpet transpersonen, et krisecenter for seksuelle og kønslige minoriteter. For nyligt fik centret en henvendelse fra en 25-årig mand fra Aarhus, der var på flugt for livet. Han var muslim og lige sprunget ud som homoseksuel og havde søgt skjul hos en veninde. Carsten tilbød ham sin sofa, men hørte aldrig fra ham igen. Den slags frygtelige eksempler har Carsten mange af.

Spydighed hos politiet
”Det er et meget stort tabu at mænd udsættes for partnervold. Er man så oven i købet homoseksuel så er man endnu mere udsat, fordi man ikke har et trygt sted at gå hen for at få hjælp. Normen i Danmark er stadig, at mænd ikke kommer i krise,” siger Carsten Nicolaysen.

Et andet problem er, ifølge Carsten, at mange bøsser bliver mødt med spydige kommentarer, når de eksempelvis henvender sig ved politiet for at anmelde partnervold. Voldsramte homoseksuelle har ikke andre steder at søge tilflugt end krisecentre for mænd i almindelighed, og det mener Carsten Nicolaysen ikke er godt nok. De skal have deres eget krisecenter.

Det første mandekrisecenter i Danmark så dagens lys i 1988, og i dag har vi otte krisecentre for mænd. ‘Stedet’ har døgnvagtstelefon 365 dage om året, og grundet den frivillige arbejdskraft drives det for under 400.000 kr. årligt. Til sammenligning er 130 millioner sat af på finansloven til kvindekrisecentre i Danmark.

På ‘Stedet’ har mænd siden 1995 kunnet henvende sig, hvis de har brug for en snak eller en seng at sove i. De kan også få hjælp til at tage initiativ til behandling af et misbrug eller til psykiske problemer. Behovet for mandecentret i Fredericia har været stigende siden opstarten for 10 år siden, og man er nu oppe på 75 procent belægning om året på de seks sengepladser.

Rigtige mænd græder ikke
At mænd klarer deres problemer selv er en fordom, der stadig lever blandt mange mænd. Forskning viser, at mænd har sværere ved at opsøge hjælp end kvinder har. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2011 evaluerede mandecentre i Aarhus og København. Den viste blandt andet, at der var en overrepræsentation af højtuddannede blandt dem, der opsøgte centrene, samt at den primære grund til at henvende sig var følelsesmæssige problemer. Dette gør op med fordommen om, at krisecentre primært er for hjemløse og misbrugere.

En ny rapport fra fra Statens Institut for Folkesundhed skønner, at der er 10.000 mænd i alderen 16-74 år, der årligt udsættes for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Det fremgår dog ikke, hvor stor en andel af disse mænd der er homoseksuelle.

Intet krisecenter for bøsser i kikkerten
Carsten og hans frivillige har to gange søgt ministeriets puljemidler til at starte et krisecenter for bøsser – begge gange med afslag.
”Første gang var til et krisecenter, der skulle ligge i Fredericia og drives af mig og frivillige kræfter. Der skulle være tre sengepladser og skulle løbe over en treårig forsøgsperiode, hvilket kunne lade sig gøre for 2,5 millioner. Vi fik afslag med den begrundelse, at det ikke var holdbart, at krisecentret skulle drives af frivillige.”

Der slog dog ikke Carsten og hans team af pinden. De satte sig ned og lavede hele projektet om. Der skulle ansættes en leder, pædagoger, en telefonpasser osv. Dette kunne gøres for 10 millioner kroner. Men de fik afslag igen.

”Det danske samfund er ikke parat til det endnu,” konstaterer Carsten uden at lægge skjul på sin skuffelse. Projektet er nu sat i bero.

Der findes ikke et krisecenter kun for bøsser nogen steder i verden. Carsten Nicolaysen har et opråb: ”Hvor går de homoseksuelle hen, hvis ægteskabet viser sig at være voldeligt, hvis kæresten udøver fysisk eller psykisk vold, hvis de oplever hatecrimes eller diskrimination grundet seksuel orientering?”

Han tvivler ikke på, at der er mange der lider i stilhed fordi, de ikke har mulighed for at få hjælp og omsorg i trygge omgivelser, hvor de kan slappe af og være som de er.

Carsten Nicolaysen opfordrer villige sponsorer med finanser til et LGBT- krisecenter om at ringe til ham: ”Jeg sidder altid klar ved telefonen. Også juleaften.”