PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

14
jan

Bøssebrevveksling om børn og bohemeliv

BOGANMELDELSE:
Tomas Lagermand Lundme
og Erik Struve Hansen:
Æblet. Stammen. En brevveksling.
Gyldendal

Forfatteren og multikunstneren Tomas Lagermand Lundme og journalist og DR-redaktør Erik Struve Hansen har tidligere på efteråret begået en bog, der består af noget så gammeldags som en brevveksling. Ikke en e-mailkorrespondance eller samtalebog men rigtige breve mellem to rigtige mennesker, der har noget på hjertet.

Brevskriverne var i 80’erne pennevenner, og her 20 år efter har de genoptaget venskabet både i brevform og i virkelighedens verden. Anledningen til brevvekslingen er, at Erik skal være far til et barn, som den lesbiske Eva, skal føde. Brevene sendes over de ni måneder, hvor Eva er gravid, og bogen slutter med fødslen af sønnen Villum i sensommeren 2010. Erik bor sammen med sin mand Carsten, og det er hans overvejelser omkring det at skulle være far, om kerne- eller regnbuefamilier, ansvar, frihed og glæden ved at skulle have et barn, der udgør den største del af brevene.

Tomas bor sammen med sin mand, DR’s underholdningsdirektør Jan Lagermand Lundme, og deres katte, og gennem brevene opmuntrer han Erik i ’Projekt barn’ og diskuterer familiemønstre, kønsroller og mange andre emner gennem sammenligninger med sit eget liv og historie, der sandt for dyden ikke har været kedeligt.

I brevene beretter de to venner for hinanden om deres opvækst, der har været temmelig forskellig. Erik er vokset op i en kernefamilie nord for København, mens Tomas kommer af en noget mere kulørt og alternativ familie på Amager med en udviklingshæmmet søster. Hun fylder en del i Tomas’ breve, hvor vi dels ser hans fantastiske og rørende omsorg for søsteren, men hvor der også bliver antydet nogle af de problemstillinger, der kan optræde, når familier udfordres af f.eks. sygdomme eller handicaps.

Mens Eriks ungdom og spring-ud historie er genkendelig for de fleste, er Tomas’ mere eksotisk og præget af det farverige og kulørte punk-, homo- og bohememiljø i København i 80’erne og 90’erne, og beretningerne giver et fint tidsbillede af perioden 1973 (hvor begge er født) til i dag.

Sjovt nok ender Tomas i det tætteste, homoer kan komme på en kernefamilie: som gift mand med kobberbryllup, sommerhus og katte. Imens bliver Eriks i stor grad den, der kaster sig ud i livet med lidt mere alternative familieform, som man finder det i regnbuefamilien.

Krydsningen af skæbner og livsforløb samt fine personportrætter er noget af det, der kan fastholde læserens opmærksomhed, men det er bare ikke nok. For selvom bogen er en hyldest til livet, kærligheden og alle mulige og umulige familieformer, bliver den en træg omgang at komme igennem.

Normalt er det ikke god skik at læse andres personlige breve, men når man bliver inviteret til at læse med, skulle det også gerne være interessant. Og det er det bare ikke rigtig i længden, når man dykker ned i denne brevveksling. Det skyldes blandt andet, at bogen er alt for ujævn. Tomas Lagermand Lundmes breve er simpelthen mere spændende og levende end Erik Struve Hansens. Det angår både sprog og indhold, og derfor tipper bogen. Man ser tydeligt, at Lundme er forfatter, og især hans beretninger om sit vilde ungdomsliv er generelt sjovere at læse end Struve Hansens overvejelser om at stifte familie. Det er lige før, der går mødregruppe i den, og derfor føles bogen i perioder alt for tung og uvedkommende.

Et andet irritationsmoment er, at brevene er påstået private, hvilket burde give læseren indblik i en dialog, hvor emner og henvisninger ikke skal forklares. Der burde være en indforståethed mellem de to, og det skulle læseren så bare acceptere. Men brevskriverne har det med at udpensle detaljer for hinanden, som ikke burde være nødvendige, når man skriver en privat korrespondance. Et sted bliver det for eksempel forklaret, at Nevermind er et homodiskotek i København, hvilket jo nok er indlysende for begge, der har haft deres gang i det københavnske miljø i mange år. Den slags ses flere steder, og det gør, at brevvek­s­lingen ikke virker troværdig og mister den del af autenticiteten, der skulle være det, der er med til at gøre denne bogs udformning og projekt rigtig interessant.

Men mest irriterende er det dog, at bogens helt overordnede symbol omkring æblet, der ikke falder langt fra stamme, bliver så udpint, at man næsten er ved at kaste op til sidst. Især Lagermand Lundme skamridder metaforen så groft, at det kommer til at virke mere komisk end raffineret. Tanken om familien som stamme, der sætter ny frugt ville være en fin rød tråd, men desværre bliver de to brevskrivere hele tiden viklet ind i den og snubler over den konstant.

Går man som homo i tanker om at stifte familie, og har man brug for at læse om andre med samme overvejelser, kan Æblet.Stammen måske være ok. Men står børn ikke lige øverst på dagsordenen, er der for langt mellem snapsene i brevvekslingen til, at den for alvor bliver interessant. Måske fungerer breve bare bedre i det intime rum, der er mellem to brevskrivere, end det gør, når man som læser står på tæer og læser med over skulderen.

Æblet.Stammen kan købes her

2 af 5

1 Response

  1. Superflot og velskrevet anmeldelse, hvor der argumenteres seriøst for alle holdninger! Tydeligvis er anmelderen en opmærksom læser, der ikke er bange for at have skarpe meninger – og derfor er det en rigtig fed anmeldelse!