PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

12
feb

Blind kærlighed

FILMANMELDELSE: The Way He Looks
Originaltitel: Hoje eu quero voltar sozinho
Berlinalen 2014

Instruktør Daniel Ribeiros film, The Way He Looks er en udvidet udgave af hans kortfilm, Eu Não Quero Voltar Sozinho fra 2010, som også handler om den blinde teenager Leos første møde med kærligheden.

Leo (Ghilherme Lobo) bor i São Paulo med sin far og overbeskyttende mor, som han forsøger at løsrive sig fra. Leo bryder sig ikke om at blive behandlet anderledes, fordi han er blind, men må også indse, at der er ting, han har svært ved at klare på egen hånd. I skolen har han kun en ven; pigen Giovana, som spilles overbevisende af Tess Amorim. Giovana hjælper Leo med de ting, han ikke kan (for eksempel hvisker hun, hvad der står skrevet på tavlen) og hun beskytter ham fra den mobning, som Leo er et let offer for på grund af sit synshandikap. Hver dag efter skole hænger de to ud, men det tætte venskab bliver imidlertid sat på prøve, da den nye dreng, Gabriel (Fabio Audi) begynder i klassen og hurtigt tiltrækker sig Leos opmærksomhed. Gabriel tager så tilpas lidt hensyn til Leos synshandikap, at Leo for første gang får lov til at opleve noget nyt: Leo og Gabriel går i biografen, de oplever måneformørkelsen, og de danser – alt det, som Giovana har drømt om at lave med Leo, men som hun ikke har troet, han kunne. Giovana bliver jaloux og da forholdet mellem de to drenge udvikler sig til gensidig tiltrækning, bliver tingene komplicerede.

Filmen udfolder på fineste vis det gamle Shakespeare-citat fra Købmanden i Venedig, der siger, at ”kærlighed er blind og elskende kan ikke se”. Gennem Leos karakter bliver publikum mindet om, at begær ikke udelukkende kan opstå på grund af et sødt smil eller en lækker røv – at der er mange flere sanser på spil end den visuelle, når vi går rundt og forelsker os og at kærligheden gør det muligt for os at opleve andre og skjulte sider af hinanden. Ud over kærlighedshistorien indeholder filmen også en historie om frigørelse – om, hvor svært det er at bryde ud af rollen som svag, uselvstændig og umyndiggjort, når man pakkes ind i vat. Men også om, at man på den anden side heller ikke kan klare alting alene. For at frigørelsen skal lykkes, har man brug for at møde nogen, som ser de styrker, man har. Disse to fortællinger udspiller sig inden for rammerne af et helt almindeligt teenagemiljø, der fungerer rigtig godt som modspil til Leos synshandikap. I et teenagemiljø (som i de fleste andre miljøer) vil der normalt være meget fokus på det visuelle – hvem er lækker?, hvem har råd til at købe den nyeste smartphone?, hvem har dressing på hagen, etc. – spørgsmål, som Leo ikke har mulighed for at navigere ud fra. Filmen lykkes rigtig godt med at flette disse tre niveauer sammen til en helstøbt, rørende og troværdig fortælling, og eneste årsager til at den ikke sniger sig op på de fulde fem udråbstegn er, at hovedkarakterens skuespilpræstation i visse tilfælde halter en smule.

Ghilherme Lobo er overbevisende som blind. Andre dele af hans skuespil virker dog en lille smule indstuderede – han ser meget forundret ud, når han er forundret, og meget bekymret ud, når han er bekymret osv. Det er ikke et stort problem i filmen, men dog nok til at denne anmelder studser over det undervejs og dermed hives ud af fortællingen.

4af5_web