PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

1
feb

Ballade om LGBT-venlig seksualundervisning

Det er lige så forudsigeligt som lesbiske horder forrest i Magasins udsalgskø 2. januar. Dansk Folkeparti blæser i signalhornet i dag, fordi landets skoler har udsigt til Sex & Samfunds kampagne i den kommende uge. ”Uge Sex” oplyser i år rekord mange børn og unge – 230.000 – om intimitet, krop og seksualitet, og hos Sex & Samfund er man meget bevidst om, at homo- og biseksualitet eller transkønnethed ikke skal være et særligt tema.

I de små klasser, 1.-3. klasse, handler det selvsagt ikke om at montere et kondom, men om familieformer. DR har i dag lagt flade til debatten mellem DFs uddannelsesordfører Alex Arendtsen og Line Anne Roien fra Sex & Samfund. Anledningen er en video om William, der har to søstre, to mødre (og en far i Lyngby!).

[vimeo width="450" height="250" video_id="55522524"]

”Det er et overgreb mod de børn, der skal se den. Det er propaganda og et forsøg på at indoktrinere børnene til en bestemt form for familie. Det er i orden at tale om familie, men Sex & Samfund går for vidt, når man ved, hvor få der lever på den måde,” siger Alex Arendtsen til DR om undervisningsvideoen.

Williams historie er én af flere, som illustrerer og danner grundlag for snak i klassen om, at under halvdelen af alle danske børn lever i en kernefamilie som så ofte defineret af Dansk Folkeparti.

”At have en familie, der er anderledes, kan sætte en i en position, hvor man bliver mobbet. Derfor er det godt at oplyse om, hvordan livet er i andre familieformer. Det vil skabe en bedre trivsel og accept af forskelligheder,” udtaler Line Anne Roien til DR.

De to har debatteret emnet yderligere i P1 Debatten fredag klokken 12.20, som kan genhøres her.

Hvad angår de ældre børn og teenagere, så vil DF og andre indædte forkæmpere for det heteronormative og ciskønnede samfund (en dreng er født med en tissemand, og han er kærester med en pige) næppe heller begejstres af ”Uge Sex”.

Frem for at præsentere f.eks. en bøsse, en afviger, i klassen, arbejder Sex & Samfund på at mainstreame mangfoldighed. Det kan være ved at illustrere forelskelse med to af samme køn i stedet for den Barbara Streisandske hetero-romance. Formålet er dels at undgå fremmedgørelse af de LGBTer, der statistisk set er i klassen, dels at undersøge og forstå normer og hvorfor nogle afviger fra dem og derved udvide de unges normalitetsbegreber.

Du kan læse et dybere skriv om Sex & Samfunds normkritiske arbejde her.

1 Response

  1. Henrik

    hvem fanden er også den tosse (eller måske nærmere hvilken af tosserne) i DF der har udnævnt den [indsæt selv ukvemsord] til uddannelsesordfører, manden er jo komplet skudt i hovedet og virker ikke videre uddannet, var det ikke også ham der lavede den der fake skræmme video fra vollsmose?