PROUD! FILMFESTIVAL | LGBT-film i Paradis | 1.-8. oktober '16

FILMANMELDELSE

23
feb

Alle har en besværlig mor

FILMANMELDELSE: Je Suis Annemarie
Berlinalen 2015

Grænserne mellem virkelighed og fiktion brydes ned i Véronique Aubouys dokumentar om den lesbiske forfatter, Annemarie Schwarzenbach. Filmen lykkes med at skildre spørgsmål om identitet, men lykkes ikke med at tegne et interessant portræt af sin hovedperson.

Filmen er en dokumentar om nogle, der vil lave en film om Annemarie Schwarzenbach – den mangefacetterede schweiziske forfatter og fotograf, som levede et vildt bohemeliv i starten af forrige århundrede og døde allerede som 34-årig.

I første del af filmen følger vi en lang række castinger, hvor unge kvinder (og en enkelt mand) møder op til casting til rollen som Annemarie. De skal for eksempel fortælle om sig selv i forhold til, hvordan Annemarie har fascineret og påvirket dem, eller imitere Annemarie ved at posere, som hun gør på diverse fotografier.

I filmens anden del, flytter settingen til en lille landsby, hvor de unge mennesker bor i et hus sammen med filmholdet og hver dag øver forskellige scener, som angiveligt skal være en del af den film, der skal laves. Skuespillerne skiftes til at spille rollen som Annemarie og som de andre karakterer, der er en del af hendes fortælling, og efterhånden brydes grænserne mellem skuespiller og skuespil ned, så det bliver svært at afgøre, om vi for eksempel ser en instrueret del af Annemarie-filmen, eller om vi ser de unge skuespillere være sig selv, eller om det altid er en kombination af begge.

Som beskrivelsen af filmen viser, er der på ingen måde tale om en klassisk dokumentar om en historisk person, som man lærer at kende. I stedet er det en art konceptfilm, som udforsker grænserne mellem forskellige identiteter og mellem fiktion og fakta. Det er et spændende projekt, og filmen lykkes med at udviske grænsen mellem den enkelte skuespiller og filmens hovedperson, Annemarie, som på den måde får lov til at stå frem som det androgyne og mangefacetterede menneske, hun var. Men, hvis man ikke i forvejen ved noget om den historiske person, Annemarie Schwarzenbach (hvilket undertegnede anmelder ikke gjorde), så bliver fortællingen på et rent abstrakt og konceptuelt plan, fordi man udelukkende får historien om, at de unge skuespilleres identitet flyder sammen med deres idol, men ikke får særligt indhold i denne historie. Ud over at få at vide, at ingen er heteroseksuelle, og alle har en besværlig mor, lærer man hverken de unge mennesker eller Annemarie at kende.

3af5_web