PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

18
feb

Åhhh, Morten Stig …

FILMANMELDELSE: Venner for Altid

Venner for Altid handler om Kristians møde med en voksen verden fyldt med fristelser, sex (i form af svensk Melodi Gand Prix sangerinde Lill Lindfors), ballade og venskaber. Det er en ægte dansk homoklassiker. Selv nu kan den sælge billetter, hvilket filmfestivalen måtte konstatere, da man for nogle år siden lavede en gen-visning af filmen og billetterne blev revet væk.

23 år efter at den udkom er filmen stadig et udmærket portræt af en 80’er-generation, der voksede op med en nogle gange overvældende personlig frihed og som blandt andet oplevede et mere åbent, stolt bøssemiljø. Morten Stig Christensen i usigeligt korte nylonshorts som bøssen Mads har uden tvivl gjort sit til at ophøje filmen til sin nuværende kultstatus.