PROUD! FILMFESTIVAL | LGBTQ-film i Paradis | 30. sep - 7. okt '17

FILMANMELDELSE

6
jun

Aarhus Homofestival: Værterne blev væk fra deres egen fest

af Dea Daily

Skandinaviens første homofestival blev eksekveret i den forgangne weekend. Navnet var Versatility, stedet Aarhus C.

Vi har tidligere skrevet om arrangementet her på bloggen: Formålet med festivalen var både at vise hr. og fru Danmark, at homoer ikke er farlige og at stable en god, mangfoldig fest på benene. Tre dage med gratis udendørshygge og boder ved Ridehuset samt koncerter, dragshow og dinner imod betaling indendøre.

Man må sige, at vejret var med Versatility både torsdag, fredag og lørdag, men alligevel var festivalen generelt meget tyndt besøgt. Da Rune RK og Clara Sofie råbte “Hvad så Aarhus?” i Ridehuset 22.30 fredag aften stod præcis 37 homoer og jublede spagt, selvom billetprisen blev sat ned i 11. time. Arrangørerne har ikke ønsket at dele med offentligheden, hvad den svigtende opbakning betyder økonomisk, og det er heller ikke vigtigt. De vil give homofestivalen et forsøg igen næste år, og det kan man kun tage hatten af for.

PROUD håber, at arrangørerne vil tage velmenende kritik og ønsker fra miljøet til efterretning – og at homo’erne til gengæld vil støtte op om initiativet.

Den altoverskyggende årsag til, at Versatility kom skidt fra start er efter al sandsynlighed, at miljøet ikke blev involveret tidligt nok og bredt nok. Vi er ofte nogle kritiske hængemuler, der nægter at lette røven og prøve noget nyt, før vi er sikre på, at alle vores venner i hvert fald også kommer. Derfor er vi nødt til at føle, at festivalen også er lidt vores egen, at vi har noget på spil og er investeret i stedet for bare at være gæster. Både små og store spillere i regnbueverdenen bør være repræsenteret, grupper, organisationer, klubber, virksomheder og foreninger, som kun TILSAMMEN kan vise den homoseksuelle mangfoldighed.

Hvad mener du derude? Var du selv forbi Versa og kigge, og hvad syntes du i givet fald om arrangementet? Og har du ønsker eller forslag til, hvad en homofestival skal byde på i 2012? Debatten er åben

15 Responses

  1. Jesper

    Jeg ville bestemt være kommet. -HVIS jeg havde hørt om festivallen noget tidligere!!! Det er ret ringe at et så velplanlagt arrangement ikke offentliggøres meget tidligere, så os som bor langt væk fra Århus kan nå at planlægge en tur til Århus… Og så var prisen også monsterdyr. De har sikkert fået et kæmpe underskud.

  2. Lonnie

    De skal reklamere tidligere! Og måske koncentrere den dyre musik om en, max to aftener. Og lidt flere boder kunne være godt. – I stedet for bare at dele flyers ud kunne der måske være en lille stand for Danish D-lite, gå ud gruppen, og hvis regnbuefamilier har et eller andet o.lign. Lidt mere fokus på selve Versa Square, synes jeg. Og fadølsanlæg. Og candy floss 🙂 Og mere mad! En tombola måske.. Alt det gøgl man har i tivoli og til byfester osv. 🙂
    Og så var festivalen måske lige lang nok. Og den ramte måske ikke ret bredt. Hvis man kunne finde noget, der kunne tiltrække lidt flere fra den brede befolkning også Men stort klap på skulderen til dem, der har sat gang i det her, jeg håber virkelig at de giver det et forsøg igen til næste år! Jeg skal nok være der..!

  3. Søren

    Alt for dårlig oplysning om arrangementet, det er ikke nok med indlæg i en ugeavis 2 dage før det starter så har man jo planlagt sin weekend.
    Prisen har en del at skulle sige også, hvad nytter det en flaske vin skal koste 200 kr og en fadøl 45 kr, Det er jo ikke ligefrem luksus fest, men derimod et jordnært arrangement som en stor havefest, ned priserne og flere deltagere, mere mangfoldighed, Vi tog ind for at se 2 drag, men de var på scenen i 1½ minut.
    Bedre planlægning, inddrag de lokale homoer i miljøet og spørg hvad vi kunne tænke os.

  4. Michael

    Jeg tror man må se i øjnene, at den eneste by i Danmark der kan bære denne type event hvis det virkelig skal være stort og tiltrække fx udenlandske gæster, og ende med besøgstal på 50.000-100.000 mennesker er København. Aarhus er ganske enkelt for lille og har ikke nok homobarer og cafeer, som folk alligevel ender med at besøge ud på natten, hvis man ønsker at afholde en stor international gay-event.

  5. rune

    det undrer også mig at man laver en så stor festival i århus – jeg er der ganske tit, men noget homomiljø kan man altså ikke prale af.
    måske er er der kun de 37!
    her er jo knap nok et miljø her i kbh.

  6. Jesper

    Selvom jeg bor i Århus, var det Distortion i KBH der tiltrak. Stor fejltagelse at lægge denne nye og mystiske festival i samme weekend hvor der er Distortion og Skive Beach Party – det betyder altså meget!

    Desuden synes jeg at hele festivalen mere var henvendt mod en lidt ældre generation, og synes ikke rigtig der var noget der virkelig tiltrak den yngre. Det afspejles nok også af at dem der arrangerede det vist nok er i 30erne og 40erne… De burde have allieret sig med nogle der var yngre.

    Desuden er jeg enig med Lonnie – drop alle de koncerter og alt det dyre gejl – det er de fleste jo ligeglad med. synes det var absurd at skulle give 700+ kr for en partout billet til ting man egentlig ikke gad. Le Freak? Rune RK og Clara Sofie? Ikke lige just det der tiltrækker allermest.

    Læg festivalen en anden weekend, henvend jer til et bredere publikum og fokuser på at holde en fed fest i stedet for ligegyldige koncerter – så kan det være der er succes næste år.

  7. Godt initiativ – men fejlen var den klassiske, at tro rygterne kan bære arrangementet og få det ud over stepperne.

    Man kunne måske have promoveret det i homo-kredse, men er en del af festivallens formål ikke at oplyse – og hvorfor oplyse overfor os selv?

    Bred PR – få kommunen med på ideen, bliv nævnt, offentlig annoncering hr. og fru Danmark også ser.

    Det hjælper ikke at lave en facebookgruppe – for det er kun dem der støtter op om arrangementet og kender til det der lytter med der, det er ikke dem I gerne vil have skal være interesserede.

    Mvh,
    Andreas
    Boyfriend.dk

  8. Jeppe

    Jeg var der selv kun lørdag, mere havde jeg desværre ikke råd til. Da prisen så blev sat ned, havde jeg lavet andre planer. Men helt sikkert mere annoncering næsten ingen, jeg spurgte, kendte til arrangementet og knap så heftig billetpris så spar på navnene i stedet.
    Derudover vil jeg sige, at lørdag var et brag af en fest 😀

  9. Peter

    Jeg bor selv i Aarhus og det er en by der er hård at danse med når det kommer til homo. Jeg er meget enig i analysen om at jeg-kommer-ihvertfald-ikke-hvis-mine-venner-ikke-kommer.

    Jeg hørte om arrangementet to dage før og fra en heteroseksuelle kollega. Fra Odder!
    Hvorfor har kommunikationen været så ringe?
    Jeg fløj ind på webbet og fandt skyhøje billetpriser og klaskede øjeblikket klaptoppen sammen.
    Det er fint man vil servere en oplevelse og tage høje priser men jeg synes det virker absurd at betale høj entré for at få lov til at betale for dyre fadøl.
    Stik mig et bænkebord og en billig fadøl og tag en 100-krone for at komme fra havefesten og ind i teltet hvor draggen står! Så kommer jeg!

  10. Frk. Iben

    Er pt. at finde i KBH, men overvejede da om ikke jeg lige sku med til homofestival alligevel…indtil jeg så prisen… Det var ALT for dyrt! Og når det så samtidig var placeret i samme weekend som Distortion (som tilmed er gratis), så er det ikke svært at tage et valg – jeg blev i KBH og festede, blandt heteroerne..

    Placer det en anden weekend næste gang, og så sæt de billetpriser ned, så kommer jeg næste år 🙂

  11. Ole jensen

    Har man overhovedet overvejet, at almindelige bøsser (og dem er der dælme mange af i Århus og omegn) IKKE gider være med til at cementere de fleste menneskers fordomme mod bøsser, ved at blive sidestillet med Drags og fisseletter??? Nej tak.

  12. Lærke

    Det lå lige oven i eksamensperioden, hvilket sammen med skyhøje priser er utrolig uheldigt, hvis man vil tiltrække unge.

  13. Egon

    Fint initiativ, som jeg gerne ville have været med til, men må indrømme at jeg heller ikke havde hørt om det før lige nu, hvor jeg læser indslaget her! Det må skyldes at budskabet ikke er kommet ud i miljøet. Ærgeligt!

  14. Patrick

    Desværre for arrangørerne så havde de valgt et rigtig dårligt tidspunkt at afholde dette event. Havde godt hørt om det, men eftersom det både falder sammen med eksamensperioden, Distortion i København (som tiltrak over 100.000 unge) samt Skive Festival, så må man nok erkende at det, som et nyetableret arrangement er svært at hamle op mod ovenstående. Derfor ville det være langt mere taktisk klogt at flytte eventet, så det ihvertfald ikke rammer sammen med en nogle af de største festivaler i Danmark.